Elbiler er alt for dyre. Det kunne skyldes prisen på batteriet, kunne det ikke? Det er kun en del af forklaringen. Den anden er volumen: elbilerne produceres i for små serier til at det kan give stordriftsfordele. Dertil kommer manglende konkurrence: De eksisterende bilproducenter er ikke for alvor interesserede i at sælge store mængder af elbiler, da de frygter, at det vil gå ud over salget af deres rentable konventionelle biler. Svaret er regulering og mere konkurrence. Ikke flere tilskud.

Det er kommet en strøm af klimarapporter på det seneste, og det er ikke morsom læsning. Før vi henfalder i håbløshed og accepterer at enden er nær, så er den den gode nyhed, at med det, vi allerede ved, og de redskaber, vi har til rådighed, er det absolut muligt for os at undgå de værste klimakatastrofer, og omkostningerne ved det er overkommelige. Men det kræver en dristig og målrettet politik og vilje til at løbe en vis risiko. Det er vores politiske systems manglende evne til dette, der lige nu er den største risiko.

Omkostningerne ved solenergi er faldet dramatisk de seneste år, og solpaneler er nu rørende billige. Vi har lige installeret et 46 kW solanlæg her i Leon, Nicaragua, som producerer energi til omkring 45 øre per kilowatt (7,5 cent af en dollar) - det er omkring en tredjedel af, hvad elektricitetsselskabet tager. Så der er ingen undskyldning for at fortsætte med at bidrage til den globale opvarmning. Energirevolutionen er her, lige nu.

Klimatopmødet i Paris endte med en aftale, heldigvis. Ikke god nok til at forhindre at vores børnebørn vil stå over for en klima katastrofe, men i det mindste en begyndelse, som vi forhåbentlig vil være i stand til at bygge videre på. Bortset fra klima-benægterne, der lever i deres egen klaustrofobiske verden, handler meget af uenigheden om retfærdighed: hvilke lande har skylden og bør derfor være de første til at rydde op efter sig? Topmødet i Paris forsøgte at undgå skyldspørgsmålet og i stedet nå til enighed om, at vi alle skal bidrage, herunder også udviklingslandene. Og udviklingslandene synes modstræbende…

Styrtdykket i oliepriserne har overskygget en anden vigtig begivenhed: prisen for vedvarende energi er også styrtdykket. Og i modsætning til oliepriserne vil faldet fortsætte i fremtiden. Så vedvarende energi er ved at blive et levedygtigt og rentabelt alternativ for produktion af el og kan derfor hjælpe verden af med sin afhængighed af fossile brændstoffer. Men hvad med biler? Bilen er med sin forbrændingsmotor tæt forbundet med de fossile brændstoffer, eller - om nødvendigt - biobrændstoffer. På globalt plan står transportsektoren rent faktisk for 27% af al energiforbruget, og 63% af olieforbruget. Så er der nogen fremtid for vedvarende energi her?