Efter en relativt stille periode flyder de etablerede medier på det seneste endnu en gang over med artikler, der forudsiger det snarlige sammenbrud af Ruslands økonomi. Sanktionerne, sammen med den økonomiske byrde, som krigen i Ukraine indebærer, skulle endelig virke, så Rusland er nu hårdt presset, og i 2025 kommer sammenbruddet. Er der et gran af sandhed i dette?

Ifølge det neoliberale, globaliseringsdogme, der har domineret verden siden de brølende halvfemsere, er indvandring en ’win-win’ situation, da folk flytter fra lavtlønnede job i udviklingslandene til mere produktive og højere betalte job i de udviklede lande. Så det er en gevinst for alle, ikke sandt? Nej, ikke for alle. Taberne er lavtuddannede arbejdere i de udviklede lande, hvilket skaber vrede og fører til politisk radikalisering. Og det er ingen opskrift på udvikling for udviklingslandene. Løsningen? Flyt arbejdspladserne, ikke menneskerne.

Misinformationskampagner er desværre en normal del af politisk rivalisering, og de har en endnu mere fremtrædende rolle, når der er krig. Vellykket misinformation kan have en ganske stor effekt. Der er imidlertid en risiko for, at man ender med at tro på sin egen misinformation, og det betyder, at skæbnesvangre beslutninger træffes på et forkert grundlag. Det er, hvad der ser ud til at ske i Ukraine-krigen. Og det er ekstremt farligt.

Er den kinesiske økonomi større end den amerikanske, eller er det omvendt? Man ser begge udsagn gentagne gange i mediernes overskrifter. Svaret afhænger af, om man ser på bruttonationalproduktet i markedspriser, eller man korrigerer for, hvad man kan købe for pengene (købekraft). Men der er også andre måder at måle de to økonomiers relative styrke på, og resultatet er det samme. Kina kommer uundgåeligt på førstepladsen.

To virksomheder har i øjeblikket verdensmarkedet for computerchips i et jerngreb: Intel/AMD og ARM. Inspireret af succesen med åben kilde software udfordrer en åben kilde hardware, kaldet RISC-V, nu dette monopol. Mit gæt er, at det vil lykkes for RISC-V, ikke mindst fordi flere og flere lande er utilfreds med monopoliseringen af markedet. Det er naturligvis tilfældet for Kina og Rusland, men Indien, Brasilien, Japan og EU satser også nu på RISC-V.