Den amerikanske præsident Donald Trump vandt valget på et løfte om at gøre noget ved USA's indenrigspolitiske problemer. Som så mange amerikanske præsidenter før ham har han ikke holdt sit løfte og har i stedet startet nye militære eventyr i fjerne lande. Den vellykkede operation for at kidnappe den venezuelanske præsident har tilsyneladende givet ham appetit på mere. Det lover ikke godt for resten af ​​verden. Og for USA.

De europæiske landes strategiske beslutning om at stå last og brast med Israel til trods for det folkemord og den etniske udrensning, der finder sted i Gaza og den besatte Vestbred, kan være svær at forstå. Den svækker kraftigt EU landenes omdømme i det Globale Syd og blandt deres egne befolkninger. Det lugter langt væk af dobbeltmoral, og det skal man være blind for ikke at kunne se. Talen om ”europæiske værdier” fremstår som det, den er: tom snak.

Mandag, 14 oktober 2024 23:44

Har Israel en fremtid?

Det kan virke mærkeligt at sætte spørgsmålstegn ved, om Israel har en fremtid, når det netop nu har succes med at knuse sine fjender Hamas og Hizbollah med amerikansk støtte. De er i gang med at vinde, så selvfølgelig har de en fremtid, ikke sandt? For det første, er det rigtigt, at de er i gang med at vinde? Og for det andet er Israel et bosætter-kolonialistisk projekt, som er blevet til en apartheidstat. Deres strategi er at fordrive palæstinenserne fra Stor-Israel, og de regner med, at verden vil kigge den den anden vej imens. Vil den det? Vil vi det?

De vestlige magter hævder at være forsvarerne af civilisationen mod barbariet, men til trods for at grusomhederne i Gaza fortsætter, støtter de fortsat betingelsesløst Israel. De spørger samtidig forsigtigt Israel, om de ikke nok vil være så rare at slå færre civile ihjel. Udover at miste troværdighed, så fremelsker de hermed fremtidige terrorister. Vi kan kun håbe, at det, at der er mange hæderlige mennesker i Vesten, der viser deres solidaritet med Palæstina på trods af deres regeringer, kan begrænse skaden.