De sidste par måneder har det været slået fast som en kendsgerning, at krigslykken i Ukraine nu endelig er vendt. Så langt om længe er de hundreder af milliarder af euro og dollars, som NATO-landene har hældt i Ukraine, og de hundrede tusinder af døde ukrainske soldater ved at finde sin berettigelse, ikke sandt? Beklager at være lyseslukker, men svaret er nej.

Donald Trumps forsøg på at bemægtige sig Grønland, som han begrunder med nationale sikkerhedshensyn, har pludselig fået NATO til at hævde, at det er nødvendigt til at opruste militært i Arktis. Et hidtil relativt fredeligt område er nu blevet til en endnu en skueplads for militære spændinger og våbenkapløb. Det er det rene vanvid.

"Vi i Amerika har ingen interesse i at være høflige og pæne forvaltere af Vestens gradvise udfasning," sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på sikkerhedskonference i München for nylig. Og han tilføjede: "Vi vil genrejse den største civilisation i menneskets historie." Så hans budskab er: "Imperiet er på banen igen"!

Den amerikanske præsident Donald Trump vandt valget på et løfte om at gøre noget ved USA's indenrigspolitiske problemer. Som så mange amerikanske præsidenter før ham har han ikke holdt sit løfte og har i stedet startet nye militære eventyr i fjerne lande. Den vellykkede operation for at kidnappe den venezuelanske præsident har tilsyneladende givet ham appetit på mere. Det lover ikke godt for resten af ​​verden. Og for USA.

Det internationale politiske og økonomiske system er under forandring, og Kina har en afgørende rolle i denne proces. Kina har i årtier været en hastigt voksende økonomisk magt, men vil det fortsætte? Landet står over for mange udfordringer, og der er som altid kina-observatører, der forudsiger, at det ender galt. Det er der ikke noget nyt i. Men bare fordi sortseerne har taget fejl indtil nu, betyder det ikke nødvendigvis, at de tager fejl igen. Men det ser nu sådan ud.