EU bekendtgjorde den 23. juli 2026, at man var nået til enighed om at opbringe skibe med olie købt i Rusland og sælge lasten, uanset hvilket flag de måtte sejle under. EU's ”udenrigsminister” Kaja Kallas meddelte stolt, at "Enhver ulovlig rejse er med til at opretholde Ruslands krigsmaskine. Vi matcher vores sanktioner med handling til søs." Bortset fra grækerne, der er bekymrede for de mulige konsekvenser for deres store handelsflåde, ser det ud til at alle EU-landene er godt tilfredse med beslutningen. De ser ikke ud til at mene, at der er nogen større problemer med den.

Inden vi ser på, hvad denne beslutning vil betyde for sejladsen på verdenshavene, kan man jo lige overveje, om den er lovlig i forhold til internationale aftaler og søretten.

Det er jo blevet almindeligt at tale om Ruslands ”skyggeflåde”, hvilket jo kunne antyde, at der er noget ulovligt i gang. Men der er ingen god definition på ”skyggeflåde” udover, at det er skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag (f.eks. Panama, Cameroun og Oman). Så når et EU-land køber olie i f.eks. Nigeria vil den ofte komme med et tankskib, som hverken er under EU eller nigeriansk flag, uanset hvem ejeren så ellers er. Så det kan jo ikke være deri, at ”ulovligheden” består. Det er værd at bemærke, at den såkaldte ”skyggeflåde” ikke nødvendigvis er ejet af et russisk rederi. Det er blot et skib, der under et eller andet flag sejler med olie købt i Rusland eller et andet land som USA eller EU har fundet det passende at sanktionere, først og fremmest Iran og Venezuela.

G7 har sammen med EU og Australien (den såkaldte ”Prisloftskoalition”) besluttet, at skibe, der sejler med russisk olie, højst må have betalt 47,60 dollar pr. tønde (den internationale pris er for tiden mellem 80 og 90 dollar). Alle skibe, der sejler med olie, som er dyrere, er at betragte som ”ulovlige”. Hidtil har beslutningen været, at de ikke kunne blive forsikret i vestlige forsikringsselskaber eller lægge til i vestlige havne. Men nu er det skærpet til, at de kan bordes og lasten konfiskeres.

Jeg kan se, at der er mange kloge juridiske hoveder, der har vendt og drejet spørgsmålet om lovligheden i dette. Nu er jura ikke min stærke side, men hvis jeg har forstået det ret, er der nogenlunde enighed om, at det er lovligt inden for de deltagende landes jurisdiktioner, men at det ikke gælder for international ret (især FN’s UNCLOS-konvention). Dvs. det er i strid med gældende international ret at borde og konfiskere andre landes skibe. Det kan formentlig være lovligt at stoppe et skib i et lands territorialfarvand (altså inden for 12 sømilegrænsen) for at tjekke, for eksempel, om det er lovligt registreret og miljømæssigt forsvarligt, men det er klart ulovligt at konfiskere (og videresælge) det. Med mindre, selvfølgelig, der er tale om to lande, der er i krig med hinanden. Men mig bekendt har EU endnu ikke erklæret krig mod Rusland. Men det kommer måske.

Det ser ud til, at EU's beslutning også gælder skibe, der sejler under russisk flag – altså ikke noget med ”skyggeflåde”. De har dog mig bekendt endnu ikke vovet at opbringe et skib under russisk flag. Rusland har tilsyneladende taget skridt til at flytte sin egne skibe fra bekvemmelighedsflag til russisk flag. Det hævdes, at 200 skibe, der er blevet sanktioneret som en del af ”skyggeflåden”, nu har skiftet til russisk flag, men alt dette er vanskeligt at verificere. Nogle af dem er tilsyneladende havnet under sanktioner, fordi de sejler eller har sejlet med iransk og venezuelansk olie. Ifølge TASS stod 1.000 skibe i april i kø for at blive omregistreret, herunder muligvis også udenlandsk ejede skibe.

For at konkludere er essensen, at disse skibe er betegnet som ”ulovlige”, ikke fordi det har noget med ”skyggeflåde” at gøre, men fordi de ”bryder internationale sanktioner”. Det er bare en hage ved det: sanktionerne er ikke internationale; de er G7-sanktioner. Der er således de seneste par år sket en glidning i forståelsen af international ret og retten til fri sejlads på verdenshavene (UNCLOS). Det er nu G7, der sammen med EU og Australien bestemmer, hvad der er international ret. Kast et blik på kortet nedenfor for at forstå, hvad Vesten mener, når de taler om “international”.

Sådan ser verdenssamfundet ud set fra G7. De røde lande er G7, mens de lilla er de øvrige EU-lande. Australien vil også gerne være med i koalitionen, selvom de hverken er i G7 eller EU, så de har fået grøn farve. Resten af landene er åbenbart ikke en del af ”verdenssamfundet”. Kortet er lavet med redskabet fra https://www.simplemaplab.com.

Rusland har bebudet, at det ikke vil se stiltiende til, men vil svare igen. Ikke nødvendigvis symmetrisk. Hvordan kan det være, at EU er så ubekymret over, hvad Ruslands modsvar vil være?

Som diskuteret tidligere, er EU og NATOs militær mange gange stærkere end Ruslands. For eksempel har NATO mere end 20.000 militærfly mod Ruslands godt 4.000, NATO har mere end 11.000 kampvogne mod Ruslands godt 6.000, NATO har over 3 millioner soldater mod Ruslands godt 1 million, osv. Men hvad med flåden? NATO har en flåde af 2.800 skibe, mens Rusland kun har 750, og hvis vi ser på tons dødvægt, har NATO mere end 9,5 millioner tons (hvoraf USA 8,2), mod Ruslands 1,4.

Hvis vi skal se på evnen til at borde og konfiskere skibe, kan det være relevant at se på den oceangående flåde, og her er Rusland klart udklasseret. Den russiske flåde er først og fremmest beregnet på at forsvare landets territorium, så den består mest af mindre, missilbevæbnede kystfartøjer, som f.eks. korvetter. NATOs flåde er derimod beregnet på at projektere magt over verdenshavene, så her er det hangarskibe, krydsere og destroyere, der dominerer. NATO har 15 hangarskibe, hvoraf 11 er amerikanske atomdrevne skibe, mens Rusland har knap et (det har været på værft siden 2017). Så grunden til, at EU er så ubekymret over Ruslands reaktion, er formentlig, at de kan se, at Rusland er fuldstændig underlegen på verdenshavene.

Som en sidebemærkning kan man dog have sine tvivl om, hvor velegnet NATOs oceangående flåde er til at opbringe russiske olie- og gastankskibe. Hangarskibe er en tung affære, da det kræver en gruppe af flådefartøjer for at forsvare hangarskibet (typisk 5-7 krydsere og destroyere) – amerikanerne kalder det en ”battle group”. Følgeflåden kan ikke uden videre forlade hangarskibet for at give sig til at jage russiske tankskibe, så det bliver ikke nogen nem opgave på det åbne hav.

Men tilbage til Ruslands mulige reaktion. Det første skridt, Rusland har taget, er at flytte to fregatter til Østersøen for at eskortere sine olie- og gastankere ud, og eskorten følger dem undertiden videre igennem den Engelske Kanal. Men spørgsmålet er, om det med Ruslands beskedne flåde af 20-30 aktive oceangående skibe er en farbar strategi.

Præsident Vladimir Putin sagde for en uges tid siden, at Rusland vil betale tilbage med samme mønt, hvis europæiske lande begynder at beslaglægge russiske handelsskibe.”Naturligvis er dette intet mindre end pirateri og røveri. Og hvis dette begynder at blive omsat til praksis, vil vi være tvunget til at reagere med forholdsregler af samme natur. Og ikke nødvendigvis i de farvande, hvor der er planlagt angreb på vores skibe og fartøjer, men hvor vi selv finder det nødvendigt og passende."

Det er jo almindeligt at sige i Vesten, at ”Putin bluffer”. Det ville være uklogt at gå ud fra, at det er tilfældet her. EU's beslutning om at beslaglægge russiske skibe er jo en erklæring om, at man vil udelukke landet fra verdenshavene. Det er meget tæt på en krigserklæring, men det stemmer jo meget godt med den krigeriske ånd, der for tiden hersker i EU. Det ender formentlig i en lige for lige optrapning, som vi har set det i USA's nylige krige mod Iran.

Hvis de europæiske lande, og det vil først og fremmest sige England og Frankrig, virkelig har til hensigt at gennemføre det her, vil Ruslands modsvar have uforudsigelige konsekvenser for den europæiske civile skibstrafik på verdenshavene. Selvom det med optrapningen skulle lykkes NATO at lukke det meste af den beskedne russiske militære og civile flåde inde i Østersøen og Sortehavet, vil Rusland stadig kunne tilføje Vestens kommercielle skibstrafik store skader. Hvis man for eksempel lukker Rusland inde i Sankt Petersborg, så lukker Rusland uden tvivl Finland, de baltiske lande og til dels Sverige og Tyskland inde i den Finske Bugt og det Botniske Hav. Rusland har et meget stort missilarsenal, der også kan sænke vestlige skibe langt fra Rusland. De har desuden over 60 oceangående ubåde, hvoraf 16 er atomdrevne. Det er en Pandoras æske, EU lukker op for.

Som det kan ses af figuren, er EU's udenrigshandel kritisk afhængig af søtransport. Illustrationen er baseret på EU's statistiske lommebog 2017-24 og gengivet fra EU's Agentur for Maritim Sikkerhed, EMSA.

EU-landene er blandt verdens førende søfartsnationer. Ifølge et studie fra den europæiske rederiforening udgør den europæiske handelsflåde næsten 35 procent af den globale flåde. Og som de skriver i studiet: ”Global, åben handel er en hjørnesten i Europas konkurrenceevne. Europa er langt mere handelsorienteret end USA eller Kina og fortsætter med at opbygge stærke handelspartnerskaber over hele verden.” Er det virkelig noget, EU med et pennestrøg vil bringe i fare? EU's økonomi har allerede problemer efter at unionen har givet afkald på russisk olie og gas. Vil man så give økonomien endnu et slag nu?

Konvoj af handelsskibe tæt på Island eskorteret af allierede krigsskibe under Anden Verdenskrig. Er det sådan EU ser fremtidens søfart? Foto fra wikimedia.

Endnu en gang må man spørge, om EU's ledere, Ursula, Kaja, Mette, Emmanuel, Friedrich og hvad de hedder alle sammen, virkelig har tænkt konsekvenserne igennem af det, de har gang i? I så fald burde de fortælle deres befolkninger, hvordan de regner med, at skibsfarten kommer til at se ud i fremtiden, når de har udfoldet deres geniale plan. Min mistanke er, at de slet ikke har tænkt det igennem. De er simpelthen en flok hovedløse høns, som er til fare for deres egne befolkninger.