Der er pludselig inflation igen i de udviklede lande, et fænomen mange troede var noget, der hørte fortiden til. For et år siden forsikrede de fleste nationalbankdirektører os om, at dette var et forventet og forbigående fænomen, da de udviklede økonomier vendte tilbage til vækst igen efter den økonomiske nedtur, der fulgte med Covid-epedimien i 2020. Nu ser inflationen ikke videre forbigående ud. Så er inflationen kommet tilbage for at blive?

Da USA øgede kapaciteten til at eksportere flydende naturgas (LNG) i 2019, lovede Trump en ny æra, hvor europæerne ville få "frihedsgas" i stedet for den ondartede russiske gas. Nu hvor Europa er midt i en gaskrise med skyhøje priser, hvor blev ”frihedsgassen” så egentlig af? Det kort svar: den blev sendt til Sydøstasien, hvor priserne er bedre. Gaskrisen er et resultat af EU’s forkærlighed for spotmarkeder for energi frem for langsigtede kontrakter. Dette indebærer, at de nogle gange får meget billig gas og nogle gange meget dyr gas. Lige nu er EU uheldigvis inde i en periode med meget…

Den økonomiske krise forårsaget af den ny koronavirus er i de avancerede økonomier blevet betalt på samme måde som den store finansielle krise i 2007-2009: penge er blevet pumpet ind i den finansielle sektor og de offentlige udgifter er øget. Resultatet: mere offentlig gæld, der skal tilbagebetales i fremtiden af almindelige skatteydere. Dette kan ikke fortsætte i al evighed. Den næste krise bør finansieres på en anden måde og byrden bør flyttes over på dem, der sidder på pengene.

Det nylige fald i olieprisen betegnes af mange som en 'saudi-russisk priskrig'. Dette er en forkert betegnelse. Der er to faktorer bag prisfaldet. For det første bliver olie mere og mere irrelevant, i og med at vedvarende energi bliver stadig billigere, og alle lande med store olieforekomster falder nu over deres egne ben for at pumpe så meget som muligt op af undergrunden, før det er for sent. For det andet fungerer OPEC+ oliekartellet ikke længere, da outsidere - også kaldet 'gratister' - har øget produktionen så meget, at kartellet ikke længere er fordelagtigt for deltagerne. Disse to faktorer er…

Da Mauricio Macri blev valgt som præsident for Argentina 2015, var stemningen ekstatisk i Washington, EU og - ikke mindst - det latinamerikanske højre. Endelig kunne man slippe af med den inkompetente og populistiske regering i Argentina. ”Teknokraterne til redning”, skrev det engelske tidsskrift "The Economist". ”Han vælger kompetente teknokrater til at besætte de vigtigste økonomiske poster”, hævdede de. Desværre tabte Macri præsidentvalget i oktober i år, efter at have gjort en heroisk indsats for at redde landet, og de samme populistiske, skadelige politikere får nu et comeback. Sådan er fortællingen i det meste af den etablerede internationale presse. Men…