Bilindustrien står over for store omvæltninger på grund af elbilernes fremmarch. Ikke kun personbiler, også varevogne, lastbiler og busser. Efter at bilindustrien i mange år har forsøgte at lade som om, der ikke vare noget særligt på færde, er det nu mere og mere klart for alle, at store forandringer er uundgåelige, og de kan komme meget hurtigere, end mange tror. Der er i øjeblikket ophedede diskussioner og bekymrede miner i bestyrelseslokalerne. Nogle vil træffe rigtige beslutninger, nogle vil træffe forkerte. Nogle kendte bilvirksomheder vil overleve og trives - andre risikerer at forsvinde de kommende år uden mange fanfarer. Det eneste, der er sikkert, er, at forandringerne kommer.

Elbiler er alt for dyre. Det kunne skyldes prisen på batteriet, kunne det ikke? Det er kun en del af forklaringen. Den anden er volumen: elbilerne produceres i for små serier til at det kan give stordriftsfordele. Dertil kommer manglende konkurrence: De eksisterende bilproducenter er ikke for alvor interesserede i at sælge store mængder af elbiler, da de frygter, at det vil gå ud over salget af deres rentable konventionelle biler. Svaret er regulering og mere konkurrence. Ikke flere tilskud.

Modsat hvad mange ville tro, var turisme allerede udbredt i Europa for 300 år siden. Man kan nikke genkendende til mange ting: rejseførere, skruppelløse hotelejere, problemer med rejsevaluta, turistmave, osv. Men også ting, der er knap så almindelige længere: landevejsrøvere og algierske pirater, der kunne gøre, at turistrejsen endte noget anderledes end forventet. Så det var ikke spænding, der manglede.

Det er kommet en strøm af klimarapporter på det seneste, og det er ikke morsom læsning. Før vi henfalder i håbløshed og accepterer at enden er nær, så er den den gode nyhed, at med det, vi allerede ved, og de redskaber, vi har til rådighed, er det absolut muligt for os at undgå de værste klimakatastrofer, og omkostningerne ved det er overkommelige. Men det kræver en dristig og målrettet politik og vilje til at løbe en vis risiko. Det er vores politiske systems manglende evne til dette, der lige nu er den største risiko.

Kina er ikke længere en lavtlønsøkonomi. For at undgå at blive fanget i en fælde, hvor kinesiske produkter hverken er rigtig billige eller rigtig gode, ønsker landet at gå fra lavteknologiske standardprodukter til højteknologiske produkter med højere værditilvækst. Dette er målet med strategien "Kina 2025", understøttet af massiv offentlig finansiering. Kan denne strategi retfærdiggøres, eller er der tale om ublu konkurrence? Amerikanerne mener det sidstnævnte og er fast besluttet på at gøre, hvad de kan for at blokere den. Men det er usandsynligt at de skulle få held til det.

Den spektakulære anholdelse i Canada af den kinesiske telekommunikationsgigant Huaweis finansdirektør kommer umiddelbart efter at USA tidligere i år har straffet et andet kinesisk telekomselskab, ZTE. Argumentet er, at disse virksomheder har overtrådt USAs sanktioner mod Iran. Men der er en meget dybere bagvedliggende konflikt, der er af eksistentiel betydning for både USA og Kina, og konsekvenserne er vidtrækkende. Hvor langt er USA villig til at gå for at forhindre, at Kina bliver en teknologisk stormagt?

Det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs betegnede i 2011 Rusland som "Den døende bjørn", under henvisning til landets høje dødelighed og lave fødselstal. "Ruslands økonomi producerer ikke noget, som nogen ønsker at købe, undtagen olie, gas og våben", sagde tidligere præsident Obama i sin sidste pressekonference i 2016. "Vladimir Putin er en større trussel end Isis", ifølge den amerikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain, og ifølge skuespilleren Morgan Freeman er USA nu i krig med Rusland. Men så er alt jo, som det skal være. Rusland er på vej nedenom og hjem. Ingen mennesker tilbage, en ubrugelig økonomi, slut færdig. Eller undervurderer de endnu engang deres erklærede fjende?

“Den russiske økonomi hænger i laser”, sagde tidligere præsident Barak Obama i sin tale om ”Unionens Tilstand” i januar 2015, og et år tidligere havde han beskrevet Rusland som en "regional magt". Den republikanske præsidentkandidats senator John McCain sagde i marts 2014, at Rusland er "en tankstation, der er forklædt som et land". "Lyset slukkes for Putin-regimet", "Er Putins Rusland på vej mod et systemisk sammenbrud?", "Kommer Vladimir Putins store sammenbrud snart?", "Putinregimets akilleshæl" – der har været en uendelige række dystre forudsigelser om Ruslands og "Putins regimets" fremtid det sidste års tid eller så. Men er de rigtige?

Omkostningerne ved solenergi er faldet dramatisk de seneste år, og solpaneler er nu rørende billige. Vi har lige installeret et 46 kW solanlæg her i Leon, Nicaragua, som producerer energi til omkring 45 øre per kilowatt (7,5 cent af en dollar) - det er omkring en tredjedel af, hvad elektricitetsselskabet tager. Så der er ingen undskyldning for at fortsætte med at bidrage til den globale opvarmning. Energirevolutionen er her, lige nu.

Vi er i 2017 omkring 7.500 millioner mennesker på vores planet - tre gange så mange som i 1950, hvor vi var 2.500 millioner. Ifølge fremskrivninger lavet af FN vil vi være 9.700 millioner i 2050 og 11.200 millioner i slutningen af ​​århundredet. Den voksende verdensbefolkning og det naturlige ønske, som alle har om anstændige levevilkår, indebærer et enormt pres på vores planet med global opvarmning, udtømning af ressourcer, faldende biodiversitet, overbelastede og forurenede megabyer og uoverskuelige mængder af affald. Vil vi kunne håndtere dette i fremtiden?