De vestlige magter hævder at være forsvarerne af civilisationen mod barbariet, men til trods for at grusomhederne i Gaza fortsætter, støtter de fortsat betingelsesløst Israel. De spørger samtidig forsigtigt Israel, om de ikke nok vil være så rare at slå færre civile ihjel. Udover at miste troværdighed, så fremelsker de hermed fremtidige terrorister. Vi kan kun håbe, at det, at der er mange hæderlige mennesker i Vesten, der viser deres solidaritet med Palæstina på trods af deres regeringer, kan begrænse skaden.

Hvad vil NATO gøre, nu hvor der er overhængende risiko for et nederlag for dem i Ukraine? Opgive, forhandle og prøve at få det bedst mulige ud af det – også selvom det ikke kommer til at se godt ud? Nægte at acceptere nederlaget og fortsætte til den bitre ende, selvom det kan koste titusinder eller hundredtusinder flere liv og slutresultatet bliver, at alt er tabt? Trappe op og sende NATO-tropper ind i Ukraine? Vi befinder os i et meget farligt historisk øjeblik.

To virksomheder har i øjeblikket verdensmarkedet for computerchips i et jerngreb: Intel/AMD og ARM. Inspireret af succesen med åben kilde software udfordrer en åben kilde hardware, kaldet RISC-V, nu dette monopol. Mit gæt er, at det vil lykkes for RISC-V, ikke mindst fordi flere og flere lande er utilfreds med monopoliseringen af markedet. Det er naturligvis tilfældet for Kina og Rusland, men Indien, Brasilien, Japan og EU satser også nu på RISC-V.

Vi ved fra historien, at små producenter, der samarbejder i andelsforeninger, under visse omstændigheder kan slå kommercielle private virksomheder. Men inden for software er der dukket en anden form for samarbejde op i løbet af de sidste årtier. Det blev startet af folk, der havde det som en hobby, som kunne lide det, de lavede, og som samarbejdede med hinanden, på trods af at der ikke var nogen økonomisk fordel i det. På nogle områder har det vist sig ekstremt effektivt til at underminere monopoler og fjerne unødige omkostninger for brugerne.

Vi får at vide af liberale, og i særdeleshed økonomer, at mennesket er egoistisk, og ved at være egoistisk bidrager det på den bedste måde til det fælles bedste. Dette er videnskabeligt forkert. Mennesket forsvarer selvfølgelig sine egne interesser, men det er genetisk også indstillet på at samarbejde og har en evne til at være selvopofrende – også kaldet altruisme.