Det internationale politiske og økonomiske system er under forandring, og Kina har en afgørende rolle i denne proces. Kina har i årtier været en hastigt voksende økonomisk magt, men vil det fortsætte? Landet står over for mange udfordringer, og der er som altid kina-observatører, der forudsiger, at det ender galt. Det er der ikke noget nyt i. Men bare fordi sortseerne har taget fejl indtil nu, betyder det ikke nødvendigvis, at de tager fejl igen. Men det ser nu sådan ud.

Vi står midt i store forandringer i den globale verdensorden. Som det ofte er tilfældet, er det svært at fatte omfanget af det, der sker, når man står midt i det. Det er som ikke at kunne se skoven for bare træer. Men forandringerne er store, og jeg tror, at årene 2023-2024 bagefter vil blive set som vendepunktet. Vinderne er landene i det globale syd, Kina og Rusland. Den største taber er EU.

Kriser i en kapitalistisk økonomi er ofte resultatet af en markedsboble, der brister. Sidste gang en boble brast var i 2008, under det der blev kaldt den globale finanskrise, hvor hele det globale finansielle system var på randen af sammenbrud. På trods af en langsom økonomisk vækst siden er nye bobler vokset frem, især på bolig- og aktiemarkederne. Hvornår brister de?

Der er pludselig inflation igen i de udviklede lande, et fænomen mange troede var noget, der hørte fortiden til. For et år siden forsikrede de fleste nationalbankdirektører os om, at dette var et forventet og forbigående fænomen, da de udviklede økonomier vendte tilbage til vækst igen efter den økonomiske nedtur, der fulgte med Covid-epedimien i 2020. Nu ser inflationen ikke videre forbigående ud. Så er inflationen kommet tilbage for at blive?

I det sidste årti har det været vanskeligt at tale om Bolivia uden samtidig at nævne Evo. Evo Morales blev valgt som præsident første gang i 2005 med 54% af stemmerne og han kan nu fejre 10 år som præsident. Han var en absolut outsider, der blev båret frem af folkelige bevægelser, primært indianske bønder, arbejdere og småhandlende, med en skarp anti-imperialistisk og anti-kapitalistisk retorik, der skabte panik i både landets traditionelle økonomiske og politiske elite og i det såkaldte "internationale samfund". Hans regeringstid har været præget af voldsomme konflikter og kriser, på et tidspunkt grænsende til borgerkrig, men på samme tid har det været et årti med økonomisk fremgang, en kraftig reduktion af fattigdommen og en revurdering af landets indianske etniske og kulturelle rødder.