Trods den megen tale for et halvandet år siden om Præsident Assads snarlige fald, og siden om at krigen var inde i et dødvande, som ingen af parterne kunne vinde, så er det nu åbenbart for enhver – uanset om vi bryder os om det eller ej – at den indeværende fase af den syriske borgerkrig lakker mod enden, med mindre der kommer en direkte udenlandsk militær indgriben. At den amerikanske regering tilsyneladende har besluttet nu at levere mere avancerede våben til oprørerne vil trække pinen ud, men det vil ikke ændre resultatet. Det store spørgsmål er så, hvad bliver det næste?