Det er ikke længere til diskussion, hvorvidt der vil ske en teknologisk og handelsmæssig afkobling mellem Kina og NATO+ – den er allerede i fuld gang. Hvad vi stadig ikke ved, er hvor langt og hvor hurtigt, den vil gå. En politisk ond cirkel kan betyde, at den vil gå meget langt og meget hurtigt, i hvert fald hvis USA skal bestemme. Om Kina vil være i stand til at trives og udvikle sig på trods af denne teknologikrig, er svært at gætte om. Mit gæt er, at Kina vil kunne det.