Ifølge det neoliberale, globaliseringsdogme, der har domineret verden siden de brølende halvfemsere, er indvandring en ’win-win’ situation, da folk flytter fra lavtlønnede job i udviklingslandene til mere produktive og højere betalte job i de udviklede lande. Så det er en gevinst for alle, ikke sandt? Nej, ikke for alle. Taberne er lavtuddannede arbejdere i de udviklede lande, hvilket skaber vrede og fører til politisk radikalisering. Og det er ingen opskrift på udvikling for udviklingslandene. Løsningen? Flyt arbejdspladserne, ikke menneskerne.

Vi står midt i store forandringer i den globale verdensorden. Som det ofte er tilfældet, er det svært at fatte omfanget af det, der sker, når man står midt i det. Det er som ikke at kunne se skoven for bare træer. Men forandringerne er store, og jeg tror, at årene 2023-2024 bagefter vil blive set som vendepunktet. Vinderne er landene i det globale syd, Kina og Rusland. Den største taber er EU.

Skal folk have ret til at bevæge sig frit mellem landene? Som bekendt bevæger kapitalen sig allerede frit i store dele af verden. Velhavende mennesker kan bevæge sig frit: i mange udviklede lande får du automatisk en permanent opholdstilladelse, hvis du lover at investere tilstrækkeligt. Men hvorfor skal det begrænses til velhavende mennesker? Hvorfor ikke lade alle mennesker flytte rundt, som de har lyst til? Det er et godt spørgsmål. Men udover de velkendte problemer for det land, der modtager indvandrerne, er det ofte overset, at massive indvandringer har en høj omkostning også for indvandrerne selv. Og de lande, de kommer fra, har en tendens til at blive hængende på et lavt udviklingsniveau.

EU er tydeligvis i vanskeligheder, da tilliden til EU er faldende i mange medlemslande. Der er naturligvis mange forklaringer. Nogle af disse har at gøre med EU-politikernes liv i Bruxelles, fjernt fra den virkelighed, folkene i deres hjemlande oplever. Men desværre stikker problemerne meget dybere. EU har simpelthen ikke gjort sit arbejde ordentligt, og det har koncentreret sig om de forkerte spørgsmål. Presset for at udvide EU med Tyrkiet og Ukraine kan være den dråbe, der for bægeret til at flyde over.