Efter at Kina i december 2022 pludselig ændrede kurs fra nul-Covid til total ophævelse af alle restriktioner, jublede alle de sædvanlige vestlige Kina-kritikere. Se, det var en fiasko! Vi håndterede epidemien på den rigtige måde, mens det gik helt galt for Xi's Kina! Men hvis vi sammenligner de førende vestlige magters resultater med Kinas, er det svært at retfærdiggøre denne jubel.

Den europæiske og amerikanske håndtering af den nye coronavirus epidemi (COVID-19) har været præget af en fortælling om, at denne epidemi ikke kan stoppes. Vi kan måske bremse forløbet, men i sidste ende vil det samme antal mennesker blive smittet, har det lydt. Det kan også være det bedste, da en stor del af befolkningen derved vil blive immuniseret, og vi vil således undgå en senere opblussen af epidemien. Det blev endda sagt, at bestræbelserne på at stoppe epidemien er uvidenskabelige, et resultat af politikere, der er ivrige efter at vise, at de "gør noget". Det ville jo være ren populisme, ikke sandt? Dette er det rene nonsens.