Livet var lettere i politik i de 40 år med neoliberal globalisering, da den satte snævre grænser for, hvad politikerne kunne gøre. Uanset hvad de foreslog, måtte de argumentere for, at markederne, og i særdeleshed den hypermobile internationale kapital, ville acceptere det. Med den neoliberale globaliserings bortgang har vi en ny situation.

Efter at have været den dominerende politik verden over de sidste 40 år, er den neoliberale globalisering diskret blevet droppet af de rige lande. Det betyder ikke, at de har droppet neoliberalismen, men at globaliseringen har taget nye former. De vigtigste andre elementer i neoliberalismen er stadig intakte, men der åbner sig måske nu nogle nye muligheder for at få en politik til fordel for almindelige mennesker igennem. Og dog.