Der er nu gået mere end to år siden den finansielle krise startede i USA og derefter bredte sig til resten af verden. Med den finansielle krise indledtes en nødvendig men smertefuld tilpasningsproces i amerikansk økonomi, som grundlæggende er nødt til at begynde at forbruge mindre og sælge mere til resten af verden. USA har i årtier forbrugt mere end landet har produceret, både i form af privat forbrug og i form af astronomiske militærudgifter til at finansiere et overdimensioneret militær og militære eventyr rund om i verden. Nu skal omkostninger betales.

Det er en lang og pinefuld proces. Der er allerede sket en vis tilpasning, som vi kan se af nedenstående figur, der viser USAs eksport og import de sidste 4 år (2010 er en fremskrivning baseret på data for perioden fra Januar til September), men der mangler meget endnu.

Hvad vi kan se fra figuren er, at både eksport og import faldt i 2009 på grund af den internationale finansielle krise, og netto resultatet var, at handelsunderskuddet faldt noget. Da verdensøkonomien og USAs økonomi begyndte at vokse igen i 2010 voksede også både USAs eksport og import, men da importen voksede hurtigere end eksporten er handelsunderskuddet igen voksende og vil nå op på en halv billion (500 milliarder) dollars igen i 2010.

Det var ikke det, man havde forventet. Dollaren er blevet kraftigt devalueret det seneste årti, fra paritet med euroen i 2002 til et ekstremt lavpunkt på 1,6 dollar per euro i slutningen af 2007 (og omkring 1,3 i dag). Denne voldsomme devaluering skulle have gjort USAs produktion mere konkurrencedygtig og skabt balance på udenrigshandelen. Hvorfor er det ikke sket?

Til at starte med skal det nævnes, at handelsunderskuddet ikke er alarmerende – det ligger på omkring 3-4 procent af bruttonationalproduktet og det er i international sammenhæng ikke usædvanligt. Hvad der er usædvanligt, er imidlertid, at underskuddet er så vedvarende – der har nu været underskud næsten konstant i årtier. Nogle økonomer tager det med sindsro, da de mener at et handels- (og betalingsbalance-) underskud ikke er specielt interessant, men med mindre underskuddet skyldes store produktive investeringer (hvilket ikke er tilfældet), så indebærer det, at der er nogen der lever på lånte penge, som det kan være vanskeligt at betale tilbage senere. I USAs tilfælde er det nu især den amerikanske regering, der kører med et enormt underskud på omkring 1.3 billioner (1.300 milliarder) dollars eller omkring 9 procent af bruttonationalproduktet. Så der er klart nok, at der er et eller andet galt med den amerikanske økonomi.

Bortset fra problemet med den store gældsætning af økonomien, både den private og den offentlige, og krisen på ejendomsmarkedet og den heraf afledte krise i den finansielle sektor, så er hovedproblemet i amerikansk økonomi en mangel på konkurrencedygtighed. Den manglende konkurrencedygtighed skyldes mange forskellige faktorer, og den kan ikke rettes op blot ved at devaluere dollaren, eller – som nogle konservative synes at mene – ved at skære ned i de offentlige udgifter.

Det betyder ikke, at der ikke er sektorer i den amerikanske økonomi, der er konkurrencedygtige. Det er der. Der er mange virksomheder, der er meget konkurrencedygtige som følge af en avanceret teknologi, stærke mærkevarer eller fordi de har et verdensomspændende monopol (bare se Microsoft, der igen udviser rekordoverskud). Men disse sektorer er for små til at rette økonomien op. Nogle sektorer i økonomien er nødt til at indskrænke, og andre skal ekspandere for at få økonomien tilbage i balance. Det betyder, at der skal ske en produktiv omstrukturering, og det er en meget mere kompliceret proces end simpelthen at regulere den samlede efterspørgsel ved at hæve eller sænke skatterne eller de offentlige udgifter.

En vis tilpasning har som nævnt allerede fundet sted. Faldet i efterspørgslen i USA har lagt pres på de amerikanske producenter, så de er nødt til at søge efter nye markeder for deres produkter – de kan ikke længere blot sælge til tilsyneladende umættelige amerikanske forbrugere. Her har den lave dollar utvivlsomt været til stor hjælp. Resultatet er, som vi kunne se af figuren ovenfor, at eksporten rent faktisk er øget. Men det er kun en begyndelse. Af forskellige årsager vil stukturtilpasningen tage lang tid.

En af årsagerne er, at investeringsbeslutninger, der er truffet år tilbage, ikke bliver lavet om, blot fordi dollaren er blevet billigere. Dette er f.eks. tilfældet for udflytningen af produktion fra USA til lande med lavere omkostninger. Der er absolut ingen chancer for, at den billigere dollar vil få denne produktion til at komme tilbage igen. Det er i almindelighed meget lettere at lukke industrier ned, end det er at få sat ny industrier i gang.

En anden årsag er, at USAs økonomi har sin styrke i nogle at de sektorer, som ikke længere er i vækst. Nogle af de mere konkurrencedygtige sektorer, der tidligere har oplevet høj vækst, som f.eks. den finansielle service sektor, står nu over for en faldende global efterspørgsel – det er utænkeligt at den amerikanske finansielle sektor skulle kunne gentage succesen med at pakke værdiløse lån pænt ind og sælge dem til intetanende købere rundt om i verden. Andre stærke sektorer som turisme eller undervisning lider under de meget restriktive visa-regler som er et resultat af terrorbekæmpelsen og den almindelige indvandrerfjendtlige stemning.