Rusland har klaret sig meget bedre end forventet de sidste par år trods vestlige sanktioner. Den økonomiske vækst var på 3,6 % i 2023 og forventes at være tæt på 4 % i 2024, kapacitetsudnyttelsen er uset høj, arbejdsløsheden er historisk lav, og der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Som følge heraf er reallønnen og husholdningernes realindkomster steget.
Inflationen har dog været hårdnakket høj, og det ser ud til, at den var ved at accelerere i slutningen af 2024. Centralbanken forsøger at bringe inflationen ned ved at hæve renten, sat til 21 % i slutningen af 2024. Med en inflation på 8-9 % giver det en realrente på 12-13 %, hvilket gør næsten alle investeringer urentable og truer med at forvride og skade økonomien.
Jeg er ikke ekspert i Ruslands økonomi, men for mig ser det ud, som om der er noget galt med den russiske regerings og centralbanks strategi for at bringe inflationen ned. Formålet med at hæve renten er at gøre lån dyrere og på den måde mindske udlånene til både forbrugere og erhvervsliv og dermed bremse den økonomiske vækst. Dette har ikke virket indtil nu, selv om der i slutningen af 2024 var tegn på en opbremsning i økonomien (sådan som det var tilsigtet). Den russiske regering håber på en "blød landing" med en vækst, der falder til 2-2,5 % i 2025, mens centralbanken forventer 1,5 %. Men det er ikke sikkert at det går sådan.
For at forstå inflationen er det vigtigt at tage i betragtning, at Rusland i øjeblikket er i en proces med gennemgribende omstrukturering af sin økonomi, genindustrialisering og omdirigering af udenrigshandelen fra EU mod øst og syd. Det er helt normalt, at lande, der er i en sådan proces med dybtgående ændringer af den økonomiske struktur, får inflation med i købet, da de relative priser ændrer sig, og når det sker, har de en tendens til at være opadgående. Det er også rigtigt, at hvis inflationen løber løbsk, kan det vanskeliggøre den omlægning af økonomien, de er i gang med, så centralbanken og regeringen er med rette foruroligede.
Rusland er i gang med at udvikle sine transportkorridorer mod øst og syd. Nord-syd-transportkorridoren gennem Iran til Indien er stadig under udvikling. Den fungerer i øjeblikket kun med skib over Det Kaspiske Hav eller med jernbane på den østlige side (gennem Kasakhstan og Turkmenistan), mens der for den vestlige rute stadig mangler et stykke jernbane mellem Aserbajdsjan og Iran, som Rusland vil finansiere. Kort: Wikipedia.
Omlægningen af økonomien kræver store investeringer i ny produktionskapacitet og infrastruktur, blandt andet udvikling af nye transportruter. Det er en stor udfordring, ikke mindst midt i krigen i Ukraine, som der endnu ikke kan ses nogen ende på. En af grundene til, at centralbankens høje rente har en begrænset effekt, er, at den russiske regering samtidig støtter omstruktureringen af økonomien ved at yde fordelagtige lån og tilskud til prioriterede projekter, enten med direkte tilskud eller ved at subsidiere renterne på banklån. Disse fordelagtige lån hævdes at udgøre 15 % af bankernes samlede udlån, så det er ikke småpenge, vi snakker om. Disse prioriterede projekter er knyttet til udvidelse af produktionskapaciteten (våben, civil flykonstruktion, elektronik, bygning af handelsskibe, værktøjsmaskiner, maskiner til byggeri og landbrug osv.), til hvad de kalder "teknologisk suverænitet" (udvikling af nye produkter der kan erstatte det, der ikke længere kan købes fra NATO-lande), og til infrastruktur (jernbaner, veje, lufthavne, hospitaler og så videre). Så centralbanken og regeringen trækker i hver deres retning.
Centralbanken ser det imidlertid som sin hovedopgave at sikre prisstabilitet, ikke fuld beskæftigelse eller økonomisk vækst. Deres tankegang er, at den lave arbejdsløshed er skadelig, da den skaber 'løn-pris-inflation', fordi virksomhederne vælter de øgede lønninger over på priserne. Så deres eneste opskrift på at bringe inflationen ned, er at få den økonomiske vækst ned og arbejdsløsheden op for dermed at forhindre lønningerne i at stige. Centralbanken har konsekvent undervurderet vækstpotentialet i den russiske økonomi med en aktiv industripolitik. Det forekommer mig, at den har en for snæver forståelse af økonomien og de nuværende kilder til inflation.
Under den hastige omstrukturering af økonomien er der uden tvivl opstået flaskehalse mange steder, og det giver virksomhederne mulighed for at benytte sig af det og hæve priserne. I mange tilfælde skabes monopolistiske forhold. Som et eksempel er virksomheder med helt eller delvist offentligt ejerskab og private virksomheder, der anses for strategisk vigtige, herunder banker, ved lov forpligtede til at overføre deres systemer til russisk software. I Rusland har det store flertal af små og mellemstore virksomheder traditionelt brugt en billig software til virksomhedsstyring fra en russisk virksomhed, der hedder 1C, mens de store virksomheder har brugt det (dyre) tyske produkt SAP. Nu har 1C udviklet et produkt til at erstatte SAP, men der er klager fra virksomhederne over, at produktet ikke er på niveau med SAP og er for dyrt. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er en mulighed. Tilfælde som dette kalder på tilsyn og muligvis regulering, ikke en forhøjelse af renten.
Som en del af stræben efter 'teknologisk suverænitet' forventes Ruslands mikrochipindustri at vokse betydeligt, på basis af en massiv statsstøtte. Men der er stadig lang vej igen. Billede: Moscow Center of SPARC Technologies
Centralbanken og økonomiministeriet har tydeligvis ikke samme forståelse af økonomien og årsagerne til den nuværende inflation i. Økonomiministeriet har sammen med offentlige og private virksomheder argumenteret for, at den endeløse forhøjelse af diskontoen ikke er en god måde at bekæmpe inflationen på, da den forvrider og og kvæler økonomien (hvilket selvfølgelig vil bringe inflationen ned, men til en høj pris). De argumenterer for, at der i stedet bør følges en udbudssidepolitik. Der, hvor udbuddet er utilstrækkeligt, bør der gribes ind for at øge udbuddet (lån og subsidier), og om nødvendigt bør man gøre det lettere at importere produkter for at tvinge priserne ned. Nøglen til at imødegå manglen på arbejdskraft er at øge produktiviteten, blandt andet ved at investere i industrirobotter, et område, hvor Rusland halter langt bagud internationalt. Der, hvor man kan påvise en monopolistisk adfærd, bør priserne reguleres, og generelt bør konkurrencen stimuleres. Det forekommer mig at være en fornuftigere tilgang.
Hvis målet er at afkøle økonomien, kan centralbanken under alle omstændigheder bruge andre midler end renten til at mindske udlån til ikke-prioriterede områder (som forbrugerkredit eller realkreditlån) og stadig holde adgangen til lån åben for prioritetsinvesteringer i udvidelse af produktionskapaciteten i sektorer med for ringe udbud, socialt boligbyggeri og lignende. Det faktum, at størstedelen af banksektoren er offentligt ejet, burde gøre det nemmere, men det vil kræve et samarbejde mellem centralbanken og finansministeriet, noget økonomerne i centralbanken er meget imod, da de frygter det vil begrænse dens uafhængighed.
Det andet alternativ er, at regeringen kan gå mere direkte til værks for at mindske efterspørgslen. Det kan gøres ved at skære i de offentlige udgifter (f.eks. ved at udskyde investeringsprojekter, der ikke er en presserende) eller øge indkomstskatterne (forhøjelse af moms og andre indirekte skatter er i øjeblikket en dårlig idé, da det ville øge inflationen). Indkomstskatten er meget lav i Rusland: 13-15 % (30 % for dem, der er bosat uden for landet), så den kan sagtens øges, for eksempel ved at pålægge højere indkomster en midlertidig skat.
Der foregår tilsyneladende i øjeblikket en politisk kamp mellem økonomiministeriet og centralbanken om, hvordan man skal gå videre for at bringe inflationen ned, et mål begge er enige i. Det var forventet, at centralbanken ville øge renten yderligere til 23 % i december 2024, men den afstod i sidst ende (muligvis på grund af en kommentar fra præsident Putin om, at han håbede på en 'afbalanceret' beslutning om renten).
Hvad der sker i 2025 kan man kun gætte på. Mit gæt er, at der vil blive fundet et kompromis, så inflationen vil blive bragt noget ned, men den økonomiske vækst vil fortsætte. Men det er kun et gæt.
****************
Jeg har skrevet om den russiske økonomi siden 2014. Jeg er på ingen måde ekspert i Rusland, og forstår heller ikke russisk, men på grund af alt det åbenlyse sludder, som påståede eksperter skriver i de dominerende medier, har jeg følt et behov for at læse, hvad bedre informerede mennesker skriver, og se på data og analysere det selv. For at læse tidligere artikler om Rusland og den russiske økonomi, klik på nedenstående links.
Januar 2025: Er Ruslands økonomi langt om længe ved at bryde sammen?
Juli 2023: Er den russiske økonomi virkelig et mysterium?
Oktober 2022: Hvorfor deltager det meste af verden ikke i sanktionerne mod Rusland?
August 2022: Kan sanktionerede lande overleve?
Oktober 2017: Den døende bjørn.
September 2017: Ruslands snarlige sammenbrud
Oktober 2015: Putin - manden vi elsker at hade.
September 2014: Vil sanktioner kunne mærkes i Rusland?
