”Ruslands kraftigt stigende inflation, kapitalflugt og udvandring af oligarker - kan forårsage en smertefuld recession i 2025” (Newsweek), ”Hvordan Ruslands økonomi nåede bristepunktet”, (The Telegraph), 'Russisk økonomi er på randen af ​​sammenbrud' (ModernDiplomacy), 'Russisk økonomi er i nedsmeltning' (Express). Og så videre. Prøv at søge efter ”Russia Economy'” på nettet, og der er ingen ende på disse historier (selvom du springer de ukrainske hjemmesider over).

Når et land er i økonomiske problemer, er der nogle nøgletal, man normalt ser på. Hvis regeringen lever over evne, bør det vise sig i et stort underskud på de offentligt finanser. Hvis landet som helhed lever over evne, bør det give sig udslag i en negativ betalingsbalance og en stigende udlandsgæld. Hvis økonomien stagnerer, bør det vise sig som lav eller negativ økonomisk vækst. Hvis økonomien ikke lever op til sit potentiale, bør det kunne ses i en lav kapacitetsudnyttelse af produktionsapparatet, arbejdsløshed og et lavt investeringsniveau.

Der er faktisk klare bekymrende tegn i den russiske økonomi, men hvad de viser os er overophedning: Kapacitetsudnyttelsen i produktionssektoren er usædvanligt høj, arbejdsløsheden er historisk lav (2,3 % i november 2024), virksomhederne klager over vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, og inflationen er høj (8-9%). Alt dette er normale tegn på en overophedet økonomi.

Husstandenes indkomster stiger, og der er ikke mangel på varer. Foto: et supermarked i Tyumen. Wikimedia.

Det, der ofte bringer en overophedet økonomi i krise, er et underskud i handelen med udlandet, som det bliver stadigt sværere at finansiere, og/eller vanskeligheder med at finansiere underskuddet på de offentlige finanser og den stigende offentlige gæld. Ingen af ​​disse signalerer i øjeblikket alvorlige problemer for Rusland.

Rusland havde januar-november 2024 et overskud på betalingsbalancen på 57,4 milliarder USD (mod 49,4 milliarder i samme periode i 2023). Det er overraskende at bemærke, at trods en høj økonomisk vækst på næsten 4 %, var importen faktisk faldende i 2024. Når en økonomi er overophedet, og den nationale produktion ikke kan tilfredsstille den indenlandske efterspørgsel, dækkes dette ellers normalt af import. Men det ser ikke ud til at være tilfældet. Der er ingen røde lamper, der blinker for Rusland her.

Budgetunderskuddet januar-september 2024 var på 0,1 % af BNP, men alligevel forventer Finansministeriet et underskud for hele året på 1,7 % af BNP. Det forventede underskud for 2025 er 0,5 % af BNP. Til sammenligning forventes det, at det amerikanske budgetunderskud vil være 7 % af BNP i indeværende regnskabsår, og i EU på 3 %. Den russiske offentlige gæld på omkring 15 % af BNP i 2023 er meget lav i international sammenligning (81,5 % i EU, tæt på 100 % i Storbritannien og over 100 % i USA og Frankrig). Så heller ikke her blinker de røde lamper for Rusland.

Det, der bekymrer befolkningen og planlæggerne i Rusland, er den høje inflation og den ekstremt høje rente, som centralbanken har fastsat.

Trods den høje inflation stiger reallønningerne, da de nominelle lønninger er steget meget mere end priserne. Ifølge en undersøgelse foretaget af centralbanken i december 2024 steg reallønnen i gennemsnit med 8,4 % i 2024 og er nu 17,6 % højere end i 2021 (før krigen). Dette er naturligvis resultatet af det stramme arbejdsmarked, hvor virksomhederne konkurrerer om arbejderne. Som følge heraf stiger de reale husstandsindkomster, og det samme gælder det private forbrug. Så selvom det er rigtigt, at en vigtig del af Ruslands økonomiske vækst er drevet af militærudgifter, er privatforbruget faktisk også en vigtig faktor. Så indtil nu har det ikke været et valg mellem kanoner eller smør, men derimod kanoner og smør.

Dette betyder ikke, at der ikke er nogen umiddelbare risici for den russiske økonomi. Der er adskillige.

Den første har med den høje rente at gøre. Den russiske centralbank har forsøgt at køle økonomien ned ved at øge diskontoen, og den er nu 21% - et uhørt højt niveau på. Med en inflation på 9% betyder det, at realrenten er hele 12%. Ikke underligt, at den produktive sektor er alarmeret, da få investeringer har et afkast, der er højt nok til at tilbagebetale et lån til den rente. Økonomiministeriet er tilsyneladende enig i denne kritik, og jeg tror, ​​de har ret. Den høje rente risikerer at påføre økonomien alvorlig skade, og kan endda risikere at fremprovokere en finansiel krise. Russerne bliver derfor nødt til at skifte politisk spor, hvilket vi skal se på i en efterfølgende artikel.

Da Rusland omorienterer sin handel fra vest til øst og syd, er det nødvendigt med enorme investeringer for at udvide kapaciteten af de østlige og sydlige transportkorridorer. Baikal-Amur jernbanen (BAM), bygget af Sovjetunionen, gennemgår lige nu en ambitiøs og kostbar udvidelse. Foto fra railfreight.com

En anden risiko er et muligt dramatisk fald i prisen på olie og gas, da indtægter fra olie og gas bidrager med mere end en fjerdedel af indtægterne til det føderale budget (men meget mindre, hvis vi ser på det samlede regeringsbudget, inklusive regionerne og kommuner), selv om Finansministeriet hævder, at denne afhængighed er faldende. Et fald i priserne kan komme som resultat af faldende efterspørgsel fra Kina på grund af den hurtige overgang til elbiler, langsom økonomisk vækst eller stagnation i EU og øget produktion af olie og gas i USA og andre steder i verden. Eller en ny international økonomisk krise, for eksempel som følge af Trumps toldkrige.

Der er desuden en risiko i forbindelse med, hvad der ligner en spekulativ boble på det russiske ejendomsmarked, især i Moskva og Sankt Petersborg. Hvis denne boble brister, kan det have destabilisere banksystemet (selvom det i øjeblikket ser ret robust ud). Ved udgangen af ​​2024 er der tegn på, at ejendomsmarkedet allerede er ved at køle af, så måske vil der komme en 'blød landing' i stedet for et brag.

Der kan være et problem på længere sigt med adgangen til den nødvendige teknologi, da USA har skærpet de sekundære sanktioner mod udenlandske virksomheder, herunder kinesiske, og det har fået flere af dem til at stoppe samarbejdet med Rusland. Russerne forsøger at løse dette ved at skabe deres egen teknologi, men det er dyrt, det tager tid og det lykkes måske ikke altid. Dette kan blive en stor udfordring for dem i fremtiden.

Konklusionen er, at Rusland står over for alvorlige udfordringer i sin økonomi, blandt andet en hårdnakket høj inflation. Men der er ingen umiddelbare tegn på stress, der kunne få økonomien til at bryde sammen. Så de, der håber på et økonomisk sammenbrud i 2025, vil sandsynligvis blive skuffet.

I en efterfølgende artikel skal vi se på hvordan man (ikke) kan bremse inflationen.