Det har været almindeligt at sige, at det amerikanske samfunds væsentligste styrke er dets system af kontrol og modvægte. Regeringsmagtens tredeling skaber et system af kontrol og modvægte, og den frie presse og civilsamfundet i sine mange former bidrager med yderligere kontrol. Nogle gange virker det faktisk sådan. Men i mange tilfælde er resultatet at det hele går i baglås, og at systemet ophører med at fungere. Det mest bekymrende er, at systemet med kontrol og modvægte simpelthen ikke virker i det grundlæggende spørgsmål om krig og fred. Det bringer hele verden i fare.

It has been common to say that the main strength of the US political system is its checks and balances. The three branches of Government are balancing each other out, and the free press and civil society in its many forms contribute with more checks on the system. Sometimes this is still true. But in many cases the result is dead-lock and a non-functional system. Most worrying is that in the fundamental case of war and peace, it simply does not work. This puts the whole world in danger.

Der er mange der er forfærdet over tanken om at Donald Trump kan blive præsidentkandidat for det republikanske parti i USA. Og med rette. De har tendens til at se hen til Hilary Clinton som den normale, moderate mainstream-kandidat, som de håber vil vinde. Men når vi ser på, hvad de siger om udenrigspolitikken, er det ikke helt så klart, hvilken kandidat der ville være den farligste for resten af os, som en mulig fremtidig amerikansk præsident. Hvis vi tager erklæringerne for pålydende værdi, så ser det faktisk ud til at være Hillary.