Lørdag, 16 januar 2016 22:58

Og nu kommer tømmermændene

Der har været gode priser råvarer det sidste årti: olie, gas, mineraler, landbrugsprodukter. Nu er priserne styrtdykket. Dette betyder et fuldstændigt skift, hvor råvarer igen er købers marked, således som det har været tilfældet i det meste af anden halvdel af sidste århundrede. Det indebærer et skift i styrkeforholdet til fordel for de udviklede lande og til skade for udviklingslandene, der generelt stadig er stærkt afhængige af at eksportere råvarer. Men der er nogle udviklede lande, der også er kommet i klemme.

Klimatopmødet i Paris endte med en aftale, heldigvis. Ikke god nok til at forhindre at vores børnebørn vil stå over for en klima katastrofe, men i det mindste en begyndelse, som vi forhåbentlig vil være i stand til at bygge videre på. Bortset fra klima-benægterne, der lever i deres egen klaustrofobiske verden, handler meget af uenigheden om retfærdighed: hvilke lande har skylden og bør derfor være de første til at rydde op efter sig? Topmødet i Paris forsøgte at undgå skyldspørgsmålet og i stedet nå til enighed om, at vi alle skal bidrage, herunder også udviklingslandene. Og udviklingslandene synes modstræbende at have accepteret dette.