Den økonomiske krise forårsaget af den ny koronavirus er i de avancerede økonomier blevet betalt på samme måde som den store finansielle krise i 2007-2009: penge er blevet pumpet ind i den finansielle sektor og de offentlige udgifter er øget. Resultatet: mere offentlig gæld, der skal tilbagebetales i fremtiden af almindelige skatteydere. Dette kan ikke fortsætte i al evighed. Den næste krise bør finansieres på en anden måde og byrden bør flyttes over på dem, der sidder på pengene.

Den europæiske og amerikanske håndtering af den nye coronavirus epidemi (COVID-19) har været præget af en fortælling om, at denne epidemi ikke kan stoppes. Vi kan måske bremse forløbet, men i sidste ende vil det samme antal mennesker blive smittet, har det lydt. Det kan også være det bedste, da en stor del af befolkningen derved vil blive immuniseret, og vi vil således undgå en senere opblussen af epidemien. Det blev endda sagt, at bestræbelserne på at stoppe epidemien er uvidenskabelige, et resultat af politikere, der er ivrige efter at vise, at de "gør noget". Det ville jo være ren populisme, ikke sandt? Dette er det rene nonsens.