For professionelle journalister i Vesten udgør Ukraine et dilemma. Der er ingen tvivl om, hvor sympatien ligger. Krigen i Ukraine ses som de gode mod de onde, og den offentlige mening er absolut imod Rusland. Hvad skal man så gøre med nyheder, der sætter de gode i et dårligt lys, for eksempel at Ukraine taber på slagmarken, deres væbnede styrker bomber et atomkraftværk i russisk kontrolleret territorium, deres brug af boligområder til at beskyde russerne og så videre? Ignorere dem, benægte dem eller fortælle det, som det er?

Undertiden ville man ønske, at man havde taget fejl. I en artikel på denne hjemmeside omkring to måneder før Rusland invaderede Ukraine, forudsagde jeg, at krig var det mest sandsynlige udfald, da USA og NATO klart havde erklæret, at de ikke accepterede Ruslands "røde linje": kravet om, at NATO stoppede sin østlige ekspansion. Jeg stillede spørgsmålet, om NATO troede, at russerne bluffede, eller om de havde besluttet at ofre Ukraine. Desværre ser det ud til, at beslutningen var at ofre Ukraine.

Stillet over for Ruslands krav om et stop for NATO's udvidelse mod øst har NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg svaret, at Rusland ikke har nogen ret til at bestemme, hvilke lande der bliver medlemmer af NATO, et synspunkt der er blevet gentaget af G7-landene, der advarer om, at det vil få "massive konsekvenser” for Rusland, hvis det griber ind i Ukraine. Så Ruslands "røde linjer" er blevet afvist, vel vidende at dette kan betyde militær konflikt. Hvad der er modstridende er, at ved at forsvare Ukraines ret til NATO-medlemskab risikerer NATO faktisk at lede Ukraine til ruin. Så har NATO besluttet…

Efter at Donald Trump vandt over Hilary Clinton i det amerikanske præsidentvalg i 2016, fulgte en hidtil uset bølge af anklager om udenlandsk indblanding i valget. Hovedsynderen var Rusland, og den russiske indblanding blev set som afgørende for valgresultatet. Hvis ikke, hvordan kunne Hilary så tabe, på trods af at næsten hele det amerikanske etablissement og de fleste medier støttede hende? At USA beskylder andre lande for at blande sig i dets indre anliggender, er ret pudsigt, i betragtning af at det noget de selv excellerer i, og i øvrigt er ret stolte af. Men at blande sig i andre…

Vi er på vej ind i en ny, multipolær verden. Det har konsekvenser overalt i verden, men ikke mindst i Europa, hvor to verdenskrige startede i sidste århundrede. De dominerende magter i Europa er det USA-ledede NATO på det militære område og EU på det økonomiske og politiske område. Begge har den opfattelse, at alt ville være godt i Europa, hvis det ikke havde været for Rusland, som er en ondsindet magt, der forsøger at undertvinge uafhængige lande, sår forvirring og mistillid inden for EU og truer kontinentet med militær invasion. Hvis disse to institutioner virkelig ønsker en varig fred…