Det har været almindeligt at sige, at det amerikanske samfunds væsentligste styrke er dets system af kontrol og modvægte. Regeringsmagtens tredeling skaber et system af kontrol og modvægte, og den frie presse og civilsamfundet i sine mange former bidrager med yderligere kontrol. Nogle gange virker det faktisk sådan. Men i mange tilfælde er resultatet at det hele går i baglås, og at systemet ophører med at fungere. Det mest bekymrende er, at systemet med kontrol og modvægte simpelthen ikke virker i det grundlæggende spørgsmål om krig og fred. Det bringer hele verden i fare.

It has been common to say that the main strength of the US political system is its checks and balances. The three branches of Government are balancing each other out, and the free press and civil society in its many forms contribute with more checks on the system. Sometimes this is still true. But in many cases the result is dead-lock and a non-functional system. Most worrying is that in the fundamental case of war and peace, it simply does not work. This puts the whole world in danger.

Onsdag, 03 September 2014 21:10

Revolutionære NATO

Rigtige revolutionære griber ikke blot magten. De nedbryder også det eksisterende magt og statsapparat og bygger et nyt op, hvor de udskifter de gamle administratorer med nye, taget fra egne rækker, for at komme af med ikke blot det gamle system, men også alle de gamle ideer. Det var drejebogen for oktoberrevolutionen i Rusland i 1917. Og det er den drejebog, som Nato bruger i dag. I Irak. I Libyen. I Syrien. Dette synes at have været godt for NATO – organisationen har aldrig stærkere eller mere magtfuld ud. Men er det også godt for os?