Onsdag, 21 oktober 2020 00:25

Evo, regimeskifte og de 3,5%

En amerikansk forsker skabte overskrifter for et par år siden, da hun hævdede, at en undersøgelse af tidligere erfaringer viste, at ikke-voldelige bevægelser for regimeskifte kun behøver at mobilisere 3,5% af befolkningen for at få succes. Dette blev set som en god nyhed, da regimeskift altså kan opnås uden at gribe til militære løsninger. Men hvad nu hvis flertallet af befolkningen ikke er enig med de 3,5%? Er resultatet stadig demokratisk? Det seneste eksempel er Bolivia.

Fredag, 21 februar 2020 23:09

Bolivia: når et kup er et kup. Punktum.

I oktober 2019 blev den bolivianske præsident Evo Morales tvunget fra præsidentposten. Massedemonstrationer mod resultatet af præsidentvalget (som efter sigende var et resultat af valgsvindel) med vejspærringer, afbrænding af stemmebokse, angreb på og plyndring af regeringskontorer og ledende regeringsmedlemmers hjem, kulminerede med at militærchefen, William Kaliman, anbefalede præsidenten at træde tilbage, idet han gjorde det klart, at militæret ikke ville forsvare ham. Resultat var, at Evo trådte tilbage og gik i eksil i Mexico. Dette er, hvad vi normalt kalder et kup. Men de internationale medier - hvad enten de er anset for at være til højre eller til 'venstre' - fejrede det som en sejr for demokratiet - med et par hæderlige undtagelser. Men et kup er et kup, og det er blevet bekræftet af, hvad der er sket siden. Nu er Bolivia og landets skrøbelige politiske stabilitet i alvorlig fare.

I det sidste årti har det været vanskeligt at tale om Bolivia uden samtidig at nævne Evo. Evo Morales blev valgt som præsident første gang i 2005 med 54% af stemmerne og han kan nu fejre 10 år som præsident. Han var en absolut outsider, der blev båret frem af folkelige bevægelser, primært indianske bønder, arbejdere og småhandlende, med en skarp anti-imperialistisk og anti-kapitalistisk retorik, der skabte panik i både landets traditionelle økonomiske og politiske elite og i det såkaldte "internationale samfund". Hans regeringstid har været præget af voldsomme konflikter og kriser, på et tidspunkt grænsende til borgerkrig, men på samme tid har det været et årti med økonomisk fremgang, en kraftig reduktion af fattigdommen og en revurdering af landets indianske etniske og kulturelle rødder.