Thorbjorn Waagstein

Thorbjorn Waagstein

Thorbjørn Waagstein, Economist, PhD, since 1999 working as international Development Consultant in Latin America, Africa and Asia.

Er den kinesiske økonomi større end den amerikanske, eller er det omvendt? Man ser begge udsagn gentagne gange i mediernes overskrifter. Svaret afhænger af, om man ser på bruttonationalproduktet i markedspriser, eller man korrigerer for, hvad man kan købe for pengene (købekraft). Men der er også andre måder at måle de to økonomiers relative styrke på, og resultatet er det samme. Kina kommer uundgåeligt på førstepladsen.

De vestlige magter hævder at være forsvarerne af civilisationen mod barbariet, men til trods for at grusomhederne i Gaza fortsætter, støtter de fortsat betingelsesløst Israel. De spørger samtidig forsigtigt Israel, om de ikke nok vil være så rare at slå færre civile ihjel. Udover at miste troværdighed, så fremelsker de hermed fremtidige terrorister. Vi kan kun håbe, at det, at der er mange hæderlige mennesker i Vesten, der viser deres solidaritet med Palæstina på trods af deres regeringer, kan begrænse skaden.

Torsdag, 15 februar 2024 18:26
Udgivet i Politik

Det er nu, det begynder at blive farligt

Hvad vil NATO gøre, nu hvor der er overhængende risiko for et nederlag for dem i Ukraine? Opgive, forhandle og prøve at få det bedst mulige ud af det – også selvom det ikke kommer til at se godt ud? Nægte at acceptere nederlaget og fortsætte til den bitre ende, selvom det kan koste titusinder eller hundredtusinder flere liv og slutresultatet bliver, at alt er tabt? Trappe op og sende NATO-tropper ind i Ukraine? Vi befinder os i et meget farligt historisk øjeblik.

Torsdag, 08 februar 2024 21:45

Kan samarbejde slå chipgiganterne?

To virksomheder har i øjeblikket verdensmarkedet for computerchips i et jerngreb: Intel/AMD og ARM. Inspireret af succesen med åben kilde software udfordrer en åben kilde hardware, kaldet RISC-V, nu dette monopol. Mit gæt er, at det vil lykkes for RISC-V, ikke mindst fordi flere og flere lande er utilfreds med monopoliseringen af markedet. Det er naturligvis tilfældet for Kina og Rusland, men Indien, Brasilien, Japan og EU satser også nu på RISC-V.

Vi ved fra historien, at små producenter, der samarbejder i andelsforeninger, under visse omstændigheder kan slå kommercielle private virksomheder. Men inden for software er der dukket en anden form for samarbejde op i løbet af de sidste årtier. Det blev startet af folk, der havde det som en hobby, som kunne lide det, de lavede, og som samarbejdede med hinanden, på trods af at der ikke var nogen økonomisk fordel i det. På nogle områder har det vist sig ekstremt effektivt til at underminere monopoler og fjerne unødige omkostninger for brugerne.

Vi får at vide af liberale, og i særdeleshed økonomer, at mennesket er egoistisk, og ved at være egoistisk bidrager det på den bedste måde til det fælles bedste. Dette er videnskabeligt forkert. Mennesket forsvarer selvfølgelig sine egne interesser, men det er genetisk også indstillet på at samarbejde og har en evne til at være selvopofrende – også kaldet altruisme.

Mandag, 15 januar 2024 23:43
Udgivet i Politik

Den kommende nye verdensorden

Vi står midt i store forandringer i den globale verdensorden. Som det ofte er tilfældet, er det svært at fatte omfanget af det, der sker, når man står midt i det. Det er som ikke at kunne se skoven for bare træer. Men forandringerne er store, og jeg tror, at årene 2023-2024 bagefter vil blive set som vendepunktet. Vinderne er landene i det globale syd, Kina og Rusland. Den største taber er EU.

De seneste nyheder fra Kina viser, at landet har været i stand til at modstå de amerikanske sanktioner mod dets højteknologiske industri. USA har reageret med en ny bølge af sanktioner mod Kina. Dette er en blindgyde. Det vil i sidste ende skade USA mere end Kina. Tak, Mr. Biden, skulle jeg hilse og sige fra kineserne.

Den politiske debat i USA om nye udgifter er surrealistisk. De skændes om flere penge til dette og hint: militæret, grænseforsvaret, chip-produktion, Ukraine, Israel, hvad som helst. Det eneste, der aldrig bliver nævnt, er, hvordan man skal betale for det. Og det er på trods af, at USA har det største budgetunderskud siden finanskrisen i 2009 og Covid-epidemien. Statsgælden vokser uhæmmet. De spenderer, som om morgendagen aldrig kommer.

Benjamin Netanyahu, Israels nuværende premierminister, har mindet det vestlige publikum om de massive ofre for den allierede bombning af Dresden i 1945. Hvorfor gør han det? Det, han gerne vil sige, er, at "hvis I kunne, hvorfor kan vi så ikke?" Israels amerikanske og europæiske venner føler sig ikke godt tilpas over denne sammenligning.

StartForrige123456789NæsteSlut
Side 1 ud af 9