Det er rent faktisk ganske overraskende, da der ikke er sket noget dramatiske politikskift. Trods en højre-regering siden 2001 har nedskæringerne i velfærdsstaten været begrænsede, da der ikke har været en opbakning hertil i befolkningen. Skatteniveauet er fortsat højt. Der har ikke været nogen Thatcher-revolution. Der har heller ikke været nogen markant industripolitik. Så hvad kan grunden være? Der er nogle der henviser til den danske ”flexicurity” model: det er nemt at hyre og fyre ansatte, men samtidig er de ansatte sikret via arbejdsløshedunderstøttelse og jobtræningsprogrammer. Det skulle have skabt særligt gunstige betingelser for at kombinere økonomisk vækst og beskæftigelse.
Selvom de færreste har bemærket det, så er forklaringen imidlertid meget mere prosaisk: olie og gas. Danmark er et olie- og gaseksporterende land, så lige som Iran, Venezuela og Rusland, har olie og gasindtægterne blæst liv i økonomien.
Danmark har produceret olie og gas siden 70erne, men det var først i 1997 at Danmark blev selvforsynende, og siden år 2000 har Danmark haft en betydelig nettoeksport som følge af en øget produktion og højere priser. Skatter og overskudsdeling har dermed givet et solidt bidrag til den danske statskasse.
Nogle tal:
-
I 2006 var olie- og gas den næstvigtigste eksportartikel og har bidrog med omkring 12% af den samlede eksport.
-
I 2008 var overskuddet på den danske betalinsgbalance på knap 39 milliarder kroner. Energistyrelsen (www.ens.dk) oplyser at produktionsværdien af olie- og gas samme år var 67 milliarder dollar, hvoraf produktionsomkostningerne incl. efterforskning udgjorde omkrin 11-12 milliarder, dvs. der er et positivt nettobidrag til betalingsbalancen på over 50 milliarder kr. Med andre ord, betalingsbalancen ville have været negativ uden bidraget fra olie- og gassektoren.
-
Overskuddet på de offentlige finanser var i 2008 på omkring 63 milliarder kroner, mens Energistyrelsen vurderer at bidraget fra olie- og gassektoren til de offentlige kasser var på omkring 36 milliarder kroner. Med andre ord, overskuddet på statsfinanserne ville have været på under halvdelen uden bidraget fra olien og gassen.
Men festen er nu ved at være slut. De danske olie- og gasreserver har aldrig været store, og et årti med et boom i produktionen er forbi. Olie- og gasproduktionen har været faldende siden 2004-5, og med mindre der gøres store nye fund, vil nedgangen fortsætte de kommende år. Om et årti forventes Danmark igen blive nettoimportør af olie- og gas.
Nedgangen i produktionen de seneste par år har været modvirket af stigningen i oliepriserne. Men da priserne er faldet siden midten af 2008 og produktionen fortsætter med at falde, vil effekten begynde at kunne mærkes i den danske økonomi. Meget afhænger af den fremtidige oliepris. I et lavprisscenarie (30 dollars pr. tønde) vil bidraget til statsfinanserne være ubetydeligt, og selv med en pris på 60 dollars vil bidraget være faldende de kommende år. Kun hvis olieprisen vender tilbage til de 120 dollars vil de glade dage vende tilbage – i det mindste for en 5-6 år. I sidste ende vil den faldende produktion slå igennem, og når Danmark igen er nettoimportør er der ikke megen fidus ved en høj oliepris.
Den kombinderede virkning af den finansielle krise og de faldende olie- og gasindtægter vil efterhånden slå igennem og skabe en betydeligt ugunstigere situation for den danske økonomi. Som så mange andre lande har Danmark mærket virkningen af, at de sidste 10 års boligboble er punkteret, og at som følge heraf byggeriet er gået i stå. Den offentlige sektor vil trods bidraget fra olien og gassen have et voksende underskud de kommende år – omkring 50 milliarder er skønnet for 2010. Arbejdsløsheden vil formentlig nå op på 150-200,000, og overskuddet på betalingsbalancen vil på det nærmeste forsvinde. Så på længere sigt er der ingen tvivl om, at festen er ovre.
Men på kort sigt må Denmark satse på at OPEC og Chávez kan holde oliepriesen oppe, så festen kan fortsætte lidt endnu, og de svindende reserver således ikke blive solgt til udsalgspriser.
Nu hvor
olie- og
gasreserverne er ved at være udtømt, er
spørgsmålet naturligvis,
om Danmark har udnyttet denne udtømmelige ressource fornuftigt,
mens
den varede. Eller om man måske skulle have gemt noget af den til
en
fremtid med knaphed på kulbrinter.
Har du en kommentar? Så send mig en e-mail, og den vil blive indsat nedenfor.