18 10 2020

Vedkommer det os, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg?

Saudiarabisk luftangreb på Sana, Yemens hovedstad Saudiarabisk luftangreb på Sana, Yemens hovedstad By fahd sadi, CC BY 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=60535551

Hvad interesse skulle vi have i, hvem USA vælger som præsident? Det er jo en intern amerikansk affære og de amerikanske vælgere kan vælge, hvem de har lyst til. Der er bare den hage ved det, at USA råder over en enorm militærmagt og dominerer det internationale finansielle system, så det påvirker alle os ikke-amerikanere, hvordan de vælger at bruge denne magt. I denne sammenhæng er det et valg mellem to uappetitlige kandidater. Alligevel kan det være af betydning for nogle lande, hvem der vinder: Cuba, Iran, Yemen og Rusland. For disse fire lande kan Biden være et bedre resultat. Og for nogle globale spørgsmål også: først og fremmest atomvåbenkontrol og klimaforandringer.

Det demokratiske Parti har valgt en utroligt svag præsidentkandidat. Én ting er, at han ser skrøbelig ud og ofte virker usammenhængende, men til det formål antager jeg, at de har deres vicepræsidentskandidat at falde tilbage på. Hvad der er værre, er, at han er person med en flosset moral (her er en video, hvor han laver sjov med, at han er villig til at gøre hvad som helst for penge, og her en anden, hvor han praler af, hvordan han fik den ukrainske statsanklager Viktor Shokin fyret). Han har - ligesom Trump - svært ved at skelne sine egne og sin families interesser fra landets (han havde ingen indvendinger imod, at hans søn, Hunter, blev ansat som bestyrelsesmedlem i et korrupt ukrainsk privat gasfirma, Burisma, et job der blev lønnet med mere end 50.000 USD pr. måned, og som han absolut ikke havde nogen kvalifikationer for, bortset fra at have en far med ansvar for den amerikanske politik over for Ukraine). Ikke desto mindre ser det ud som om Joe Biden måske vinder det kommende præsidentvalg, sandsynligvis fordi mange mennesker vil stemme 'alt-andet-end-Trump'. Og det forstår man jo godt.

For mange uden for USA er det vigtigste, at Biden har lovet at USA vil genoptage deltagelsen i Parisaftalen om klimaforandringerne. Det er en god ting. Men forvent ikke store ændringer. Nej, han har ikke lovet at stoppe fracking, den mest svinende måde at udvinde fossile brændstoffer på, næst efter kul og det canadiske oliesand. Men han har lovet at fremme vedvarende energi. Det er jo altid noget.

Biden har lovet en 'smartere' Iran-politik, hvad det så måtte betyde, og at vende tilbage til diplomatiske midler. Men det er absolut ikke klart, om han vil genoplive den nukleare aftale fra 2015 (JPOA), som Trump trak USA ud af. Vi husker stadig Hillarys løfte om 'fuldstændigt at udslette' Iran, hvis det angreb Israel, og at bombe Syrien, selv om det måtte indebære at skyde russiske kampfly ned. Der er masser af udenrigspolitiske nykonservative (”neocons”) Bidens hold. Men der er ingen tvivl om, at Irans 'moderate' håber, at Biden vinder.

Biden har sagt, at han vil genoptage Obamas Cuba-politik og afvikle de nye sanktioner, der er blevet indført af Trump. Det skal huskes, at Obamas Cuba-politik, selv om den indebar en åbning, fastholdt de grundlæggende sanktioner mod Cuba. Men Trumps stramninger af sanktionsskruen har gjort livet endnu vanskeligere for cubanerne. Så for cubanerne er enhver lettelse velkommen. De har ingen illusioner om en grundlæggende ændring i USA's politik, men de foretrækker alligevel, at Biden vinder. Det meste af resten af Latinamerika foretrækker også, at Biden vinder, hovedsageligt fordi de forventer en mere liberal politik for indvandringder venter dem sandsynligvis en skuffelse. Mht. Venezuela, så prøver Biden at være mere radikal end Trump, så det er at forvente at den mislykkede politik fortsætter med enorme menneskelige omkostninger for venezuelanerne. Ikke så mærkeligt, at venezuelanerne er ret ligeglade med, hvem der vinder.

Yemeniterne kan måske se ende på deres lidelser, hvis Biden vinder valget, da han har lovet at afslutte USAs støtte til Saudiarabiens krig mod landet. Saudierne er allerede i gang med at tabe krigen, og hvis Biden følger sine ord op med handling (et stort hvis), kan det blive enden på krigen. Krigen er blevet støtte af amerikanerne, først under Obama og siden under Trump, og uden amerikansk støtte har saudierne et stærkt incitament til at finde en måde at trække sig ud . Men med den saudiske leder Mohammed bin Salmans brutale og uforudsigelige ledelsesstil (ja, det er ham der skærer journalister op med en kædesav) er resultatet vanskeligt at forudsige.

Men hvorfor skulle Rusland ønske, at Biden vinder? Er demokraterne ikke rabiat anti-russiske, og insisterer de ikke på, at Trump er 'en russisk agent'? Jo, men der er nogle ledende demokrater der har dømmekraft nok til ikke at tro på de absurde konspirationsteorier om Rusland, og der er et vigtigt punkt, som Rusland anser for vigtigere end næsten alt andet: atomvåbenkontrol. Trump (og Bush før ham) har trukket sig ud af de fleste aftaler om kontrol med atomvåben, og nu har Trump gjort det klart, at han vil lade den sidste traktat, der stadig er i kraft, den Strategiske Våbenreduktionstraktat (START), udløbe i februar 2021. Biden har sagt, at han vil fortsætte den det har russerne noteret sig. Det betyder mere for Rusland end demokraternes retorik om at 'Putin er Hitler'. Men bortset fra det, regner de ikke med større ændringer i USA's politik og udviser derfor meget lidt interesse for valget (Biden har f.eks. lovet at fortsætte Trumps politik for at sabotere den russisk-tyske North Stream 2 gasledning). Russerne siger, at de vil samarbejde med den, der bliver valgt, hvis altså USA er interesseret i dialog.

Kineserne forventer heller ikke store ændringer i den amerikanske politik over for landet, uanset hvem der vinder. Som forventet har valgkampagnen været en konkurrence i at angribe Kina, og da Kina er udgør en seriøs udfordring for den amerikanske rolle som verdens førende magt, er begge partier enige om, at Kina skal holdes nede med de midler, dette nu måtte kræve, måske med undtagelse af atomkrig. Vi ved også, at Kina ikke vil lade USA holde landet nede. En ny kold krig er derfor vanskelig at undgå, uanset valgresultatet.

Og her er vi ved det helt centrale tema. Da USAs forholdsmæssige økonomiske vægt i verden skrumper, skrumper det amerikanske politiske og militære verdensherredømme tilsvarende. Hvordan USA vil håndtere denne uundgåelige afvikling af sit verdensimperium kan let gå hen og blive et spørgsmål om liv eller død for den menneskelige civilisation. Hvis USA beslutter at gøre 'hvad end der måtte kræves' for at stoppe tilbagegangen, kan resultatet blive grueligt. Imperiers nedgang og fald er altid en smertefuld proces. Historisk skriger og sparker de, slår omkring sig, starter unødvendige krige, bomber forsvarsløse lande. Men nu, hvor verden er spækket med atomvåben, er indsatsen meget højere. Men måske – kun måske - er Bidens nykonservative en smule fornuftigere end Trumps neokonservative, og vi kan håbe på en en mindre voldelig overgang til en multipolær verden. Måske.

Hvis altså Biden vinder, selvfølgelig.

************************

 

1. De vigtigste traktater om atomvåbenkontrol:

* Aftalen om anti-ballistiske Missiler, underskrevet af Richard Nixon og Leonid Brezhnev i 1972, George W. Bush trækkker USA ud i 2002.

* Aftalen om mellemdistance Raketter (INF), underskrevet af Ronald Reagan og Mikhail Gorbachov i 1987. Donal Trump trækkker USA ud i 2019.

* Åben himmel aftalen, der tillader de deltagende lansde at overflyve hinandens teerritorier, trådte i kraft i 2002 med 27 landes underskrifter (herunder USA og Rusland). Aftalen har til formål at forbedre dem gensidige forståelse, opbygge tillid og formidle åbenhed og gennemsigtighed vedr. militære styrker og deres bevægelser. Donald Trump meddelte i maj 2020 at USA trækker sig uden inden for seks måneder.

* Den Omfattende aftale om forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT), underskrevet af mere end 160 lande – men ikke af USA og Kina. Alligevel har USA ikke foretaget prøvesprængninger siden 1992, men det rapporteres, at Trump overejer at genoptage prøvesprængningerne.

* Aftalen om reduktion af strategiske Våben (START), som begrænser antallet af atomvåben for de to lande, blev underskrevet i 1991 af George H. W. Bush og Mihail Gorbachov, og udløb i 2009. START 2 (også kaldet NY START) blev underskrevet i 2010 af Barakh Obama og Dmitry Medvedev og udøber den 5. februar 2021. Alt tyder på, at Donald Trump vil lade aftalen udløbe og dø. Russerne har foreslået en et års ubetinget forlængelse for at give tid til forhandlinger, men dette er blevet afvist af den amerikanske forhandler Marshall Billingslea.

 

Læst 130 gange
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)
Thorbjorn Waagstein

Thorbjørn Waagstein, Economist, PhD, since 1999 working as international Development Consultant in Latin America, Africa and Asia.

Relaterede artikler

Mere i denne kategori:

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.