21 02 2020

Bolivia: når et kup er et kup. Punktum.

En militærperson giver senator Jeanine Añez præsidentskærfet på En militærperson giver senator Jeanine Añez præsidentskærfet på
I oktober 2019 blev den bolivianske præsident Evo Morales tvunget fra præsidentposten. Massedemonstrationer mod resultatet af præsidentvalget (som efter sigende var et resultat af valgsvindel) med vejspærringer, afbrænding af stemmebokse, angreb på og plyndring af regeringskontorer og ledende regeringsmedlemmers hjem, kulminerede med at militærchefen, William Kaliman, anbefalede præsidenten at træde tilbage, idet han gjorde det klart, at militæret ikke ville forsvare ham. Resultat var, at Evo trådte tilbage og gik i eksil i Mexico. Dette er, hvad vi normalt kalder et kup. Men de internationale medier - hvad enten de er anset for at være til højre eller til 'venstre' - fejrede det som en sejr for demokratiet - med et par hæderlige undtagelser. Men et kup er et kup, og det er blevet bekræftet af, hvad der er sket siden. Nu er Bolivia og landets skrøbelige politiske stabilitet i alvorlig fare.

Under et hemmeligt møde lovede lederne af politiet og hæren lederen af mobiliseringerne mod Evo, den ekstremt højreorienterede politiker og kristne fundamentalist Fernando Camacho, ikke at gribe ind for at beskytte regeringen. Ifølge Fernando Camacho blev mødet arrangeret af hans far, José Luis Camacho, tidligere præsident for Sammenslutningen af Private Virksomheder, den væsentligste organisation for de større private virksomheder i Bolivia, og en af de traditionelle magtbaser i landet, før Evo blev valgt til præsident i 2006. Til stede på mødet var også Fernando López, nu forsvarsminister. Du kan se Fernando Camacho prale af mødet på denne video (på spansk). Den selvudnævnte midlertidige præsident, Jeanine Añez, har et minimalt politisk mandat, da det højreorienterede parti, som hun repræsenterer i senatet (PODEMOS-Beni), kun fik 4% af stemmerne ved valget i 2014.

Evo's tilbagetræden førte til, at en række andre MAS politikere også trådte tilbage: vicepræsidenten, mange af ministrene, præsidenterne for kongressen og senatet. Mange gik også i eksil, da de og deres familier blev chikaneret og truet. Evos eget hus blev plyndret og vandaliseret, og hans søsters hus blev brændt ned. Der foregik mange modbydelige ting, kidnapningen og ydmygelsen af en kvindelig borgmester var kun en af mange.

 

Provinskontoret for valgrådet i Santa Cruz sat i brand

Som man kunne forvente, har den selvudnævnte regering siden fungeret som alt andet end en overgangsregering, som angiveligt bare skulle undgå et magttomrum og forestå et nyt valg. Den opfører sig, som om den havde et folkeligt mandat. Den har rejst anklager mod ledende politikere fra Evos regering, den har udskiftet det ledende personale i alle regeringsinstitutioner, den har fuldstændigt omlagt udenrigspolitikken (brudt de diplomatiske forbindelser med Cuba og udvist alle de cubanske læger i landet, brudt de diplomatiske forbindelser med Venezuela og anerkendt Juan Guaidó, den selvudnævnte "præsident", samtidig med at de har inviteret USA til at sende en ambassadør), ændret den økonomiske politik (blandt andet ophævet restriktionerne for eksport af landbrugsprodukter fra Santa Cruz) og så fremdeles. Jeanine Añez ser ud til at have fået smag for magten, da hun nu stiller op som en kandidat til det kommende, nye præsidentvalg til maj, hvilket har ledt til et ramaskrig fra hendes tidligere allierede.

Hvad angår Fernando Camacho, så stiller han også op til præsidentvalget sammen med Marco Antonio Pumari, præsident for Potosís Civile Komite. De to blev uvenner tidligere i 2019, da et lydbånd cirkulerede på nettet, hvor Marco forlangte 250.000 USD og kontrol med toldvæsenet af Fernando som en betingelse for at stille op som hans vicepræsidentkandidat. Dette er boliviansk politik, når den er værst.

Evos parti, MAS, har nu valgt den velansete tidligere finansminister, Luis Arce, som præsidentkandidat, med den tidligere udenrigsminister David Choquehuanca som vicepræsidentkandidat. Da de første meningsmålinger viser, at MAS ligger foran de andre partier både til præsidentvalget og valget til kongressen, har panikken bredt sig blandt den tidligere opposition (nu i regering).

 

En kvinde med Whipala demonstrerer imod overgangsregeringen

Da Luis Arce vendte tilbage til Bolivia fra sit eksil i Argentina i januar i år, gik den midlertidige regeringen ikke så vidt som til at arrestere ham, men da han forlod flyet, stod de klar med en stævning til at møde op i retten samme dag, anklaget for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at forhindre korruption i Udviklingsfonden for Indianske Folk (FDI). Den midlertidige regering har erklæret, at Evo frit kan vende tilbage til Bolivia, men at han vil blive arresteret, hvis han kommer. Indenrigsministeren har sagt, at han vil sørge for, at Evo kommer til at tilbringe restsen af sit liv i fængsel. Evo stiller op som kandidat til senatet for MAS i Cochabamba, hvor han ville være sikker på at blive valgt, hvis det ikke var fordi valgrådet har erklæret, at han ikke er opstillingsberettiget. Årsag: han befinder sig i udlandet - i sig selv et interessant argument. Denne beslutning, annonceret af formanden for valgrådet, udpeget af den midlertidige regering, er blevet applauderet af alle partier, bortset fra MAS. Det er dog utroligt så bange de er for den mands popularitet! Endnu en sejr for demokratiet?

Dette er vanskelige tider for Bolivia, et land jeg via mit arbejde har haft det privilegium at følge tæt på i de sidste 20 år. Evo's valgsejr i 2006 førte til radikale forandringer i landet, mest til det bedre. Spektakulære fremskridt for oprindelige folk, betydelig reduktion af fattigdom, reduktion af uligheden, relativ politisk stabilitet og høj økonomisk vækst, der skabte en ny middelklasse i byerne (som nu af forskellige grunde for en væsentlig dels vedkommende ikke længere støtter MAS).

At 14 år med Evo som præsident har skabt had blandt de velstående klasser i Bolivia, er ingen overraskelse, selvom de rent faktisk har nydt godt af den økonomiske fremgang. Så for dem er der selvfølgelig ikke tale om et kup. Den katolske kirke mener heller ikke at kunne se noget kup. Præsident Trump hyldede kuppet som ”et betydningsfuldt øjeblik for demokratiet på den vestlige halvkugle”. Det engelske tidsskrift 'The Economist' fortæller os, at der ikke var et kup, men derimod at 'de væbnede styrker trådte i aktion for at forsvare demokratiet og forfatningen mod forsøget på at etablere et diktatur'. Ingen overraskelser her heller. Blandt de anstændige mennesker, der fordømte kuppet, var den mexicanske præsident 'AMLO', den argentinske præsident Alberto Fernández, den britiske arbejderpartileder Jeremy Corbyn og den engelske journalist Glenn Greenwald. Bortset fra det, så har den europæiske venstrefløj udmærket sig ved en øredøvende tavshed, med PODEMOS (Spanien) og Die Linke (Tyskland) som anstændige undtagelser. Ikke en lyd fra danske Enhedslisten heller.

Det var mere overraskende, at Human Rights Watch, en amerikansk NGO, der er tæt knyttet til den amerikanske regering, hvor tidligere ansatte ofte besætter høje stillinger i regeringen, også nåede til konklusionen, at det var et kup. Og at den interamerikanske menneskerettighedskommission, der også er tæt knyttet til det amerikanske establishment, fordømte den midlertidige regerings krænkelser af menneskerettighederne i Bolivia.

Det, der virkelig er overraskende, er, at kuppet er blevet hyldet som en sejr for demokratiet af en række NGOer, blandt disse den danske NGO Oxfam / Ibis. Nogle feministiske grupper hævder endda, at de spillede en afgørende rolle i at vælte Evo. MAS-regeringen kritiseres for fortsat at basere økonomien på udvinding af naturressourcer uden respekt for miljøet, for at være skyld i skovbrandene i den bolivianske del af Amazonia, for at monopolisere lederskabet for de folkelige bevægelser, for at være mandsdomieret (machista), for at opstille Evo til en tredje periode som præsident i modstrid med forfatningen, og endelig for at have svindlet for at vinde valget i oktober 2019.

Man kan kritisere MAS-regeringen for meget, men valgsvindel er ikke det mest oplagte. Rapporten fra valgobservatørerne fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), der var med til at hælde benzin på bålet for demonstrationerne mod Evo og dermed bidrage til at tvinge ham til at træde tilbage, koncentrerer sin kritik om det parallelle hurtige optællingssystem kaldet TREP. Denne kritik er imidlertid stort set irrelevant, da TREP ikke er juridisk bindende. Den officielle (langsomme) optælling er den, der gælder. OAS-holdets vigtigste tilbageværende argument er, at 'Evo Morales' sejr i første valgrunde er statistisk usandsynlig, og resultat af en massiv og uforklarlig stigning i antallet af stemmer for MAS i de sidste 5% af de optalte stemmer.' Dette viser kun, hvor lidt OAS-teamet kender til Bolivia, da det er velkendt, at støtten til Evo og MAS er meget høj i de fjerntliggende områder af højlandet (ofte tæt på 100%), og resultaterne fra disse valgkrede er de sidste, der kommer ind. Sådan har det altid været, og dette er godt beskrevet i en analyse fra CEPR. I december 2019 støttede en international gruppe af økonomer og statistikere CEPR-analysen i et åbent brev og erklærede, at 'OAS er nødt til at tage ansvaret for sin rolle i kuppet i Bolivia'. Jeg er helt enig. Dette betyder ikke, at der ikke var uregelmæssigheder under valget. Der var der selvfølgelig, men de var spredte og ikke af et omfang, der ville have ændret det samlede resultat. Konklusionen er, at Evo har været meget naiv. Han stolede på OAS. Det skulle han ikke have gjort. Og han stolede på chefen for de væbnede styrker. Det skulle han heller ikke have gjort. Det er svært at undgå den historiske parallel med den afdøde chilenske præsident Salvador Allende, der i 1973 stolede på general Pinochet. Det kom til at koste ham livet på tragisk vis.

Hvordan vil valget til maj så ende? Som landet ligger, kan der ikke være en retfærdig valgproces, da den midlertidige regering intimiderer MAS og partiets kandidater, og de fleste medier er voldsomt anti-MAS. Valgrådets beslutning om at forbyde Evo at opstille som senator viser, hvor skæv processen er. Hvis den midlertidige regering og dens allierede går for vidt, og for eksempel forbyder andre centrale MAS-kandidater at stille op, er der en stor risiko for, at en væsentlig del af befolkningen, muligvis et flertal, vil anse valget (og valgresultatet) for at være illegitimt. Dette vil i givet fald føre til mere politisk ustabilitet, og der vil være en alvorlig risiko for, at tiden bliver skruet tilbage til den gang, landet var kaotisk og praktisk taget umuligt at regere. Som det ser ud nu, er MAS sikker på at gå videre til anden runde (hvis de ikke vinder direkte i første runde). Hvis denne tendens holder, er der risiko for nye forsøg på at obstruere MAS' deltagelse i valget. Vi må håbe for Bolivia, at det ikke sker.

 

Læst 482 gange
Bedøm denne artikel
(4 bedømmelser)
Thorbjorn Waagstein

Thorbjørn Waagstein, Economist, PhD, since 1999 working as international Development Consultant in Latin America, Africa and Asia.

Relaterede artikler

Mere i denne kategori:

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.