General Mark Milley, USA's militære stabschef, sagde i februar 2023, at Rusland allerede har tabt "strategisk, operationelt og taktisk". Krigen i Ukraine ses i USA som "en bemærkelsesværdig omkostnings-effektiv måde at svække Ruslands militære kapacitet på uden at risikere et eneste (amerikansk) liv". Så alt går altså efter planen. Eller gør det?

De ukrainske væbnede styrkers tab er forfærdelige. Vi ved ikke, hvor mange der dør, men ingen er i tvivl om, at tallet er skræmmende højt. En nylig undersøgelse giver os et glimt af, hvor galt det står til. Den viser, at 63% af ukrainerne siger, at de har mindst én nær slægtning eller ven, der er død, 78% hvis vi inkluderer de sårede. Det er det rene vanvid. USA, NATO og EU siger, at dette skal fortsætte "den tid det tager". Har de en god begrundelse for at lade dette blodbad fortsætte?

Det meste af den europæiske og nordamerikanske venstrefløj betragter sig selv som vogtere af universelle rettigheder og værdier. De kæmper for sanktioner og - om nødvendigt - militær indgriben mod lande eller "regimer", der ikke lever op til disse universelle standarder, og de forventer, at deres regeringer, USA, EU og NATO sørger for de nødvendige straffeforanstaltninger for at håndhæve standarderne. De har ikke opdaget, at det ikke længere er muligt. Det er mere end hvad imperiet kan klare.

Den almindelige opfattelse i de etablerede medier er, at Ukraine og NATO er ved at vinde krigen. Så diskussionerne går mest på, hvad et desperat, besejret Rusland vil gøre. Vi ved jo alle, at sårede dyr er farlige. Men hvad nu hvis det - hypotetisk set, selvfølgelig, på trods af alle de kloge militære eksperter - er omvendt? Hvordan vil NATO reagere på at lide nederlag i Ukraine? Vil det føre til total krig?

Efter at Kina i december 2022 pludselig ændrede kurs fra nul-Covid til total ophævelse af alle restriktioner, jublede alle de sædvanlige vestlige Kina-kritikere. Se, det var en fiasko! Vi håndterede epidemien på den rigtige måde, mens det gik helt galt for Xi's Kina! Men hvis vi sammenligner de førende vestlige magters resultater med Kinas, er det svært at retfærdiggøre denne jubel.