11 02 2019

Turist i Europa i år 1700

Diligence i Frankrig omkring år 1700. Diligence i Frankrig omkring år 1700. https://www.france-pittoresque.com/spip.php?article7615

Modsat hvad mange ville tro, var turisme allerede udbredt i Europa for 300 år siden. Man kan nikke genkendende til mange ting: rejseførere, skruppelløse hotelejere, problemer med rejsevaluta, turistmave, osv. Men også ting, der er knap så almindelige længere: landevejsrøvere og algierske pirater, der kunne gøre, at turistrejsen endte noget anderledes end forventet. Så det var ikke spænding, der manglede.

De store turistattraktioner var dengang især Paris, Venedig og Rom, men også London og midteuropæiske byer tiltrak mange. Det var ikke masseturisme som i dag, men mest unge adelsmænd der var på dannelsesrejse, suppleret med ikke så velbemidlede nysgerrige studerende, der søgte oplevelser og lærdom. Mange af dem kom fra England og Tyskland, men også en del fra de nordiske lande.

Nicolas-Jean-Baptiste Raguenet, Place de Grève, Paris. Malet i 1753.

 

Norsk-danske Ludvig Holberg var en af disse turister. Det er en fornøjelse at læse om hans rejseoplevelser, skildret en del år senere i hans erindringer, med masser af humoristisk distance og selvironi. Han rejste mest i sine unge dage og havde dengang ikke mange penge på lommen, så man kan vel nærmest kalde ham en rygsæksturist. Det er disse skildringer af hans tidlige rejser, der er de fornøjeligst at læse.

Han startede med som 24-årig at tage med skib fra Norge til England, en rejse der tog 3-4 dage, med meget lidt penge på lommen. Han rejste sammen med en kammerat, hvis mor sad godt i det, og som derfor ikke var helt så fattig, som han var. De stod af ved Themsens munding og gik derfra til fods til London og så videre til Oxford. De kunne ikke få lov til at blive indskrevet på universitetet, men det lykkedes dem at få adgang til biblioteket (the Bodleian Library), så de kunne sidde der og læse bøger. England og Holland var dengang de lande i Europa, hvor der var færrest restriktioner på, hvilke bøger, man kunne få adgang til. Den unge Ludvig overlevede ved at undervise studerende i blandt andet fransk, selvom han selv kun kunne meget lidt, og vendte hjem godt to år senere med en svensk båd til Helsingør (hans engelske venner samlede ind, så han kunne betale for turen hjem).

Efter en kortere tur til Tyskland (Leipzig og Dresden) tog han seks år senere på en længere udlandsrejse, denne gang med et lille kongeligt stipendiat i baglommen, med det formål at øge sine kundskaber. Selvom han formodedes at studere i udlandet, blev det mest til at rejse rundt og tilbringe tiden med at læse bøger på de forskellige biblioteker. Første stop var Paris, som den gang var Europas intellektuelle hovedstad. Fransk var et sprog, som alle dannede mennesker formodedes at beherske, og adelen og borgerskabet over hele Europa efterlignede fransk mode og franske skikke.

Turen til Paris gik først med båd fra København til Amsterdam, derefter med trækskøjter (pramme der blev trukket af heste inde på bredden) over Gouda, Rotterdam og Antwerpen til Bruxelles. Fra Bruxelles til fods til Paris (over Mons), en spadseretur på 250 km. Han startede med at bo i Faubourg Saint-Germain, hvor de fleste udlændinge boede, men det blev for dyrt for ham, så han flyttede senere til det billigere kvarter ved Sorbonne. Efter halvandet år i Paris, besluttede han sig til at rejse til Rom (han lånte et pas af en norsk bekendt, og rejste derfor under navnet Mikkel Røg – de biometriske pas var heldigvis ikke opfundet endnu!). Han tog så med trækskøjte op ad Seinen til byen Auxerre, og derfra til fods til Châlon-sur-Sâone, en spadseretur på omkring 300 km. Han fortæller en bizar historie om, hvordan den gruppe, han fulgtes med, for vild i skovene, så han endte med at følges med en usympatisk officer, som han var sikker på ville slå ham ihjel. Heldigvis for Ludvig tabte officeren sin kåre, så faren drev over!

Fra Châlon tog han videre med båd ned ad Rhône floden til Lyon. Efter et par dage i Lyon, som han var meget betaget af, drog han videre ned ad Rhônen til Marseilles, centrum for handelen på Middelhavet og for de berygtede gallejer, roet af straffefanger. Efter en uge i Marseilles tog han en båd til Genova i Italien, dengang en blomstrende handelsby. Han blev syg på rejsen med høj feber, en sygdom der fulgte ham resten af turen. I Genova havde han det meget skidt og faldt i hænderne på en grisk kroejer, der udnyttede hans febertilstand til at plukke ham for penge. Han blev reddet af en ung franskmand, der gav kroejerne et tørt lag tæsk og hjalp Ludvig over i et mere hæderligt logi. På det tidspunkt var han begyndt at tvivle på, at han ville komme levende hjem, så han var overbevist om, at den unge franskmand reddede hans liv.

Fra Genova tog han to uger senere videre med båd til Roms havneby Civita Vecchia. Den italienske kyst var dengang plaget af pirater, så de var to skibe, der fulgtes ad for at kunne hjælpe hinanden. De blev ganske rigtigt overfaldet af algierske pirater, men til Holbergs held valgte piraterne det andet skib, mens det skib, han var på, opgav al solidaritet og skyndte sig væk. De kunne høre de desperate skrig fra passagererne på den andet skib som piraterne bordede. Mænd blev som regel slået ihjel, mens kvinderne blev taget med til Nordafrika for at blive solgt som slaver. Ikke så mærkeligt, Ludvig valgte at tage over land, da han et halvt år senere vendt næsen hjemad.

Théodore Gudin: ”Slag mellem et fransk skib og to gallejer”, malet i 1858.

Han blev i Rom i næsten et halvt år, stadig syg, men ikke mere end at han kom rundt og se de mange seværdigheder: Peterskirken, Piazza del Popolo, Den spanske Trappe, Forum Romanum, Coliseum osv. Han prøvede også bibliotekerne, men det var stadig i den hellige inkvisitions tid og mange af de bøger, han gerne ville læse, kunne han ikke få lov til at låne.

Piazza del Popolo med den spanske trappe, tegnet af Giovanni Battista Piranesi omkring 1750 altså et par årtier efter Holbergs besøg.

En af de bøger, mange nysgerrige studerende dengang gerne vil have fingre i, var Bayles leksikon (”Dictionnaire Historique et Critique”). Pierre Bayle var en fransk hugenot (protestant), der levede i eksil i Holland, om hvem Voltaire senere skrev "le plus grand dialecticien qui ait jamais écrit”. Det lykkedes ikke Ludvig at få lov at se Bayles leksikon i Rom, og i Paris havde det også været umuligt for ham, da der hele tiden var kø for at få lov at låne det. Så han fik det aldrig at se.

Pierre Bayle (1647–1706)

Som nævnt besluttede Ludvig sig til at tage hjem over land, og da han ikke havde ret mange penge tilbage, og i øvrigt var overbevist om, at det var godt for hans helbred at spadsere, gik han derfor hele vejen tilbage til Paris! Det tog ham fjorten dage at gå de 300 km til Firenze og derfra gik han de 125 km videre til Bologna. Derfra 350 km videre til Torino. Fra Torino, dengang en del af Savoien, gik han over alperne, som han siger: gennem tre årstider på et par dage (sommer i Turin, vinter i alpepasset og efterår i Savoien). Beskrivelsen er meget kort, men han må være gået over Mont-Ceni passet (2080 meters højde). Han fortæller, at oppe i passet ventede folk med slæder, så man kunne køre hurtigt ned på den anden side til, hvad der nu er Frankrig – det fremgår dog ikke om han betalte for en slædetur eller gik ned. Mere velstillede rejsende lod sig fragte over passet på muldyr (eller i bærestole). Han spadserede videre til Lyon, men der flottede han sig og tog en trækskøjte til Chalôn. Han blev drukket på pelsen på båden (ifølge ham selv mod sin vilje, men hvem ved), og gik derefter resten af vejen tilbage til Paris med nogle forfærdelig tømmermænd. Efter en måned i Paris, tog han til Amsterdam (formentlig med postvognen), videre med båd til Hamborg, og derfra til fods til København. Han må have slidt nogle sko op på turen!

Mont-Ceni passet som det ser ud i dag.

 

Jeg kan varmt anbefale Holbergs memoirer. Som Billeskov-Jansen skriver i sit forord, så mangler Holberg den humoristiske og ironiske distance, når det gælder hans egne værker – historiske og juridiske afhandlinger, satiriske digte, komedier, epistler og moralske tanker. Disse dele af hans erindringer er ikke så fornøjelige som resten, men man har jo altid muligheden for at springe dem over. Bogen kan fås i trykt udgave blandt andet her eller som eBog, blandt andet her.

Holberg var rationalist og hvis der var noget, han hadede, så var det metafysik. Det lykkedes ham efter stort besvær at få et professorat ved Københavns Universitet, men han måtte tage, hvad der var ledigt, og det var i – metafysik! Man kan forestille sig de lidelser, han måtte igennem, inden det lykkedes ham at bytte det til et professorat i historie, noget der lå hans hjerte nær.

Som rationalist var han meget jordbunden. Han troede kun på, hvad han kunne forstå med sin sunde fornuft, noget der fik ham til ikke at tro på Newtons forklaringer baseret på tiltrækningskraften mellem masser – det lød for Holberg for mystisk med kræfter man ikke kan tage og føle på. Hans snusfornuftige jordbundenhed finder mange pudsige udtryk, som i en af sine epistler, hvor han undrer sig over hvordan adelsdamen Marie Grubbe kunne ende med at løbe bort med en kusk for at ende som færgekælling, og til sidst konkluderer, at ”smag og behag ere forskellige, derfor bliver hver bog læst, al mad spist og hver kvinde gift” (frit efter hukommelsen).

Selvom de fleste af Holbergs arbejder, herunder også hans erindringer, blev skrevet på latin, var han stor tilhænger af det danske sprog, og han skrev komedierne på dansk. Han skosede i sine komedier dem, der mente at de skulle vise deres kløgt og dannelse ved at tale udenlandsk. Som det hed i et senere digt om Holberg (af Christian Wilster):

Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,

Latin paa Papiret kun malte,

med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund

og Dansk med sin Tjener han talte.

 

Læst 180 gange
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)
Thorbjorn Waagstein

Thorbjørn Waagstein, Economist, PhD, since 1999 working as international Development Consultant in Latin America, Africa and Asia.

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.