Det er ikke længere til diskussion, hvorvidt der vil ske en teknologisk og handelsmæssig afkobling mellem Kina og NATO+ – den er allerede i fuld gang. Hvad vi stadig ikke ved, er hvor langt og hvor hurtigt, den vil gå. En politisk ond cirkel kan betyde, at den vil gå meget langt og meget hurtigt, i hvert fald hvis USA skal bestemme. Om Kina vil være i stand til at trives og udvikle sig på trods af denne teknologikrig, er svært at gætte om. Mit gæt er, at Kina vil kunne det.

Mange lande opbygger reserver af guld og udenlandsk valuta for at sikre sig mod pludselige vanskeligheder. Da valutaer som den amerikanske dollar og euroen ikke er knyttet til noget fysisk aktiv (som f.eks. guld), er deres værdi baseret på tillid til, at de vil blive accepteret som betalingsmiddel. Den stigende politisering af det internationale finansielle system udhuler imidlertid denne tillid. Dette kan få vidtrækkende konsekvenser, da nogle lande nu ser sig om efter alternativer.

Det ser ud til, at sanktionerne ikke har haft de forventede katastrofale konsekvenser for Rusland i sammenligning med Iran, Venezuela og Cuba, i hvert fald på kort sigt. Men hvad med det længere perspektiv? Vil den russiske økonomi bryde sammen eller stagnere? Eller vil den kunne overleve og måske endda trives? Historiske erfaringer fortæller os, at begge scenarier er mulige, og at udfaldet i høj grad afhænger af, hvor godt situationen håndteres og af den politiske ledelses legitimitet.

For professionelle journalister i Vesten udgør Ukraine et dilemma. Der er ingen tvivl om, hvor sympatien ligger. Krigen i Ukraine ses som de gode mod de onde, og den offentlige mening er absolut imod Rusland. Hvad skal man så gøre med nyheder, der sætter de gode i et dårligt lys, for eksempel at Ukraine taber på slagmarken, deres væbnede styrker bomber et atomkraftværk i russisk kontrolleret territorium, deres brug af boligområder til at beskyde russerne og så videre? Ignorere dem, benægte dem eller fortælle det, som det er?

Undertiden ville man ønske, at man havde taget fejl. I en artikel på denne hjemmeside omkring to måneder før Rusland invaderede Ukraine, forudsagde jeg, at krig var det mest sandsynlige udfald, da USA og NATO klart havde erklæret, at de ikke accepterede Ruslands "røde linje": kravet om, at NATO stoppede sin østlige ekspansion. Jeg stillede spørgsmålet, om NATO troede, at russerne bluffede, eller om de havde besluttet at ofre Ukraine. Desværre ser det ud til, at beslutningen var at ofre Ukraine.